Fodby By

                                                                          Kort fra Kort og matrikkelstyrelsen  Fodby 1806.

I 1800-tallet var Fodby Sogn et selvstændigt pastorat.Det hørte til Øster Flakkebjerg Herred i Sorø Amt. Fodby sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Næstved Kommune.

Fodby by støder op til Vallensved, Harrested å går ned til Søholdt og Langebjerggård  på Søndervej og hen til Skovgård på Skolevej vider 

ned til Even og op til Slagelse Landevejen, ned af Bøssevænge og videre til Vallensved.

Om Fodby bys Lov og vedtægter fra ca. 1650.

Hvornår denne lov er skrevet ved jeg ikke, men i en landsby hvor man var fælles om mark arbejdet og mange andre ting var det

nødvendig af have visse love at rette sig efter. 75% af befolkningen arbejde ved landbruget. Folk blev ikke så gamle, da der ikke fandtes

medicin, og man var ikke klar over at det var vigtig at vaske sig og at gøre rent, for at undgå smittefare. Mange blev kun 30-35 år gamle,

man giftede sig ikke af kærlighed, men af nødvendighed.

I landsbylovene var der meddelelser om hvordan man skulle opfører sig og hvornår man skulle istandsætte gære for at kreaturerne ikke

skulle bryde i gennem. De fleste poster i lovene angår markfreden, det hænde at en nabo stjal fra en anden. Uoverensstemmelser mand

og mand imellem var almindelig i landsbyerne. Leddene skulle også være lukket, til bestemte tider, ellers skulle man betale bøder. De

gjorde man hver gang man overtrådte nogle af lovene.

Når fattige døde skulle alle bymændene hjælpe dem i jorden eller fik man også  en bøde. En anden bestemmelse var at men en gang

om året skulle går rundt og tjekke hvert hus ildsted for at godkende det. Var det ikke godt nok faldt en bøde.

I byen var også en bestemmelse om at hvis en mand var syg, skulle man i fællesskab uføret det mangle arbejde.

Alt dette og meget mere skulle oldermanden og hans hjælpere, (granerne) holde rede i. De holdt bystævner vedtog og gav besked om

angående fællesarbejder, landsbyen love og hvor stor bøde man skulle betale for overtrædelse.

Det vis være for omfattende at omsætte hele loven til nudansk, men her er første afsnit.

Fodbys lov og vedtægter, som samtlige bymænd skal efterkomme og hvis nogen herefter ikke efterlever nedenstående, skal de af

oldermanden og hans folk straffes og pantes.

Gud og æren.

Om gudsfrygt, sværgen, banden og gudsbespottelse.

Først og fremmest for at alting  kan begynde lykkeligt og fuldendes, skal alle søge guds hus eller kirken. Både husbonden, hustruen,

deres børn og tjenestefolk, så vi flittigt af guds ord kan lærer hvorledes vi i liv og levned kristeligt bedst skal forholde os. Hvis nogen ikke

har søgt sin rette sognekirke i 3 søndage uden af have været forhindret af sygdom, eller at have været i sin husbondens ærinde. Ej heller

må der være unødigt sværgen og banden iblandt os selv eller vores børn og tyende. Ikke af helidagens gerning, ikke af modvillighed imod

øvrigheden eller ander der haver at befale over os. Hvis dette ikke overholdes, gives bøde her for 1 rdr., 3 mark til de fattige  og andre

3 mark til byen, desuden tiltales de efter hvad de har gjort. Næstved Arkiv

Fodby Arkiv har en kopi af denne.

Fodby omkring udskiftningen.

Man kan endnu i dag kan man ane det gamle landsbyanlæg, i centrum af sine jorde. Ved et vejknudepunkt og god afstand til andre

landsbyer. Den har plads midt i sine frodige Marker, der er flankeret af et vandløb. Byens anlæg er en skæv firkant, smallest i øst.

Det har taget århundrede at få det antal huse og gårde som der fandtes ved 1800-tallet. Der er 5 veje der førte til byen.

På det gamle kort kan man se at gårdene ligger hele vejen rundt om byen, i miden ligger alle huse ca. 30 med husmænd og indsiddere

De tilhørende jorde dyrkedes i fællesskab, men da udskiftningen begyndte Fodby i 1789, var der en ny fordeling af jorderne, hvor hver

ejendom fik sit særskilte stykke jord at dyrke, uafhængigt af alle andre i landsbyen. I tidens løb flyttede mange ejendomme ud af byen,

ud på egen jorde.

Carl Adolf von Plessen overtog i 1789 Fodbygård efter sin broder. Gennemførte han flere af landboreformerne, bl.a. en ophævelse af

hoveriet, som var den arbejdsafgift bønderne, skulle levere for at fæste gården. Han sørgede for at udskifte fæstegårdene, så hver gård

fik sin egen jord i stedet for det tidligere et fællesskab på landsbymarkerne. Han indførte også arvefæste, hvilket var en form for selveje,

hvor fæstebønderne blev sikret, at deres gård kunne gå i arv. Hvilke gav en bedre dyrkning af jorden. Plessen skrev endda til

Fodbybønderne om hvad de mener om at have deres eget jord. Nogen var ret tøvende og usikre på hvad det indebar andre

sagde at de godt vilde hvis naboen ville. Altså der har været en hvis skepsis på hvad den nye ejer nu havde fundet på.

Historie online, Personale historisk tidsskrift.