Omfatter et kirkesogn der har 4 landsbyer:

Fodby nævnes i 1287 Fothæby som det staves dengang, betyder byen ved ræveskoven.

Bistrup nævnes i 1370 Bistorp som det stavet dengang navn efter biskoppens torp en udflytterbebyggelse muligvis fra Fodby.

Skraverup nævnes i 1370 Skrobberrupp som det stavet dengang er betegnelsen for en udflytterbebyggelse, for øvrigt er betegnelsen torp og rup den samme

Stenbæksholm nævnes i 1484 Stenebeksholm som det staves dengang, vandløbsnavn byen har navn efter Storkebæk (MK u.å. Storkebek), et tilløb til Evegrøften nordøst for byen.

Så er der Fodby old, overdrev, større område til fælles græsning. Bistrup huse, Møllevænget, her har været en mølle. Skraverup huse, AAlestok huse, Det er sammensat af åen og Stok (Gangbrættet over åen Even) og Fjordbakken, Fjordvænget, Fjordtoften.

Kilder Nordisk Forskingsinstitut Danmarks Stednavne Frede Lund papire.


Sognet består af:


Bistrup, Bistrup Huse, Bistrup, Lb., Borgnakke Skov, Bøssevænge, Bøssevænge Huset, Dyves Bro, Evegrøft, Fodby, Fodby Old, Fodby, Lb., Fodbygård, Fodbygård, Hgd., Gammelhavehus, Mellemhave Huset, Møllevænge, Møllevænget, Møllevængethuset, Saltø Skov, Saltø Skovfogedhus, Saltø Skovridderbolig, Skraverup, Skraverup, Lb., Stenbæksholm, Stenbæksholm, Lb., Ydernæs Gården, Ydernæs, Halvø, Ålestokshuse, Øverste Have



I 1600- tallet udgjorde bønder og husmændene ca. 85 % af befolkningen. fordelingen af ejendomme i slutningen af 1600- tallet er ca. således.

Kronen ejede 14700 gårde
Kirken ejede 6ooo gård
Adelige godsejere 26500 gårde
Borgerlige godsejere 10200 gårde
Selvejende bønder1000 gårde

I 1924 var befolkningstallet i fodby komune 860 indbyggere


Alle er velkommne til at skrive en beretning en barndomserendingeller en historie naturligvis omhandlende Fodby sogn kontakt mig via kontaktsiden

På de følgende sider er der historier om sognet og om hvad vi har i arkivet

DET DAGLIGE LIV.

Det daglige liv, har nok i det forløbne århundrede, formet sig stille og roligt, med de uregelmæsiheder krig, pest og anden ulykker kan medfører.Bønder har fra de ældste tider beklædt embedet som herredsfoged eller birkedommer.


Lidt om Sognerådet.

Det var kun gårdmændene der kom i sognerådet og det var genstand for stor omtale at den belæste Væver Hans Larsen ude på Møllevænget kom ind i sognerådet. Han var meget betænkelig ved sådan at komme ind i gårdmændenes lag. Ved det første møde var han meget nervøs og ulykkelig, skønt han var mere kvalificeret end de andre.

Billeder er fra Søndervej omkring nr 12

Fodby sogns udvikling.

Kirken fra slutningen af år 1100.

I 1259 stod et slag ved Næstved mellem bønderne og Jarmer. Sandsynligvis ved Saltø å Margrethehøj.

Fodby by fra 1287.

Bistrup by fra 1370.

Skraverup by fra 1370.

Kirketårn fra 1400.

Stenbæksholm by fra 1464.

1550 Fodby Byens Lov oprettet.

I 1553 skulle Sct. Peders kirkes kapellan bo i Fodby.

Fodby kirke lægges i under Sct. Peders kirke 1555.

1583 skrev beboerne i Fodby sogn et klagebrev til kongen, om kapellanens forhold

Stolerække i kirken fra 1620.

De var underlagt Vorneskab fra 1633.

Døbefont af træ fra 1650.

Svenskekrigen 1658

Enevælden fra 1660.

Borgen Fodbygård bliver brændt af svenskerne 1660.

De var underlagt landmilitsen fra 1702.

Fodby Plessenske skole bygget 1724.

Bistrup Plessenske skole bygget 1731.

De var under stavnsbåndet 1733.

Landboreformerne fra 1759.

I 1784 bliver Bistrup opmålt til udskiftning.

I 1785 bliver Fodby opmålt til udskiftning.

I 1786 bliver Skraverup opmålt til udskiftning.

I 1786 bliver Stenbæksholm opmålt til udskiftning.

1790 tilbud til bønderne om den afgift de skulle betale efter udskiftningen.

1792 fordeler man jorden i Fodby og udflytter og nedlægger gårde.

De følgende år bliver Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm udflyttet og nogle nedlagt.

Jorden bliver takseret efter dens værdi 1792.

Fodby sogneråd er fra 1793.

Fodby Fattigkommunionen er fra 1802.

Fodby kirke får en selvstændig præst i 1803.

1814 kommer der en skolelov.

Fodby ny skole opført 1831

1834 Stænderforsamlingen.

1838 Bistrup ny skole bliver bygget.

Sognerådet laver grundforbedring af vejene 1842.

Treårs krigen, Slesvigkrigen 1848.

Grundloven bliver vedtaget 1849.

Stemmeret for mænd 1849.

Krigen 1864.

Sygeforeningen i Fodby sogn 1872.

Fodby brugsforening bliver oprettet med forsamlingssal 1878

Fodby foredragsforening fra 1878.

Bistrup brugsforening fra 1887.

Mejeriet er fra 1888.

Ungdomsforeningen Fodby fra 1900.

Husmandsforeningen og husmoderforeningen fra 1902.

Kirke orglet sat op i 1903.

Alterdug til kirken i 1903.

Hesteassuranceforeningen fra 1903.

Fodby Forsamlingshus bliver bygget 1905.

Gymnastikforeningen fra 1905.

Forskolen i Saltø skovvænge fra 1914.

Forskolen i Fodby fra 1914.

Bistrup ungdomsforening 1939

De fleste politiske foreningen i sognet er fra 1900 og frem

Kilder akavalier online, Frede Lunds papire, Århus universitet.

Om os

Vi er en lille gruppe der prøver at bevare sognets historie vi holder til i Fodbygade 37 Sognegården på 1 sal. 

På disse siden vil vi fortælle hvad vi har i arkivet.

Billedet er fra Fodbygade 37 1936-38  af Sylvest Jensen luftfoto Det kongelig Biblotek.

Fodby By







                                                                          

                                                                          Kort fra Kort og matrikkelstyrelsen  Fodby 1806.


I 1800-tallet var Fodby Sogn et selvstændigt pastorat.Det hørte til Øster Flakkebjerg Herred i Sorø Amt. Fodby sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Næstved Kommune.

Fodby by støder op til Vallensved, Harrested å går ned til Søholdt og Langebjerggård  på Søndervej og hen til Skovgård på Skolevej vider 

ned til Even og op til Slagelse Landevejen, ned af Bøssevænge og videre til Vallensved.


 

Om Fodby bys Lov og vedtægter fra ca. 1650.

 

Hvornår denne lov er skrevet ved jeg ikke, men i en landsby hvor man var fælles om mark arbejdet og mange andre ting var det

nødvendig af have visse love at rette sig efter. 75% af befolkningen arbejde ved landbruget. Folk blev ikke så gamle, da der ikke fandtes

medicin, og man var ikke klar over at det var vigtig at vaske sig og at gøre rent, for at undgå smittefare. Mange blev kun 30-35 år gamle,

man giftede sig ikke af kærlighed, men af nødvendighed.

 

I landsbylovene var der meddelelser om hvordan man skulle opfører sig og hvornår man skulle istandsætte gære for at kreaturerne ikke

skulle bryde i gennem. De fleste poster i lovene angår markfreden, det hænde at en nabo stjal fra en anden. Uoverensstemmelser mand

og mand imellem var almindelig i landsbyerne. Leddene skulle også være lukket, til bestemte tider, ellers skulle man betale bøder. De

gjorde man hver gang man overtrådte nogle af lovene.

 

Når fattige døde skulle alle bymændene hjælpe dem i jorden eller fik man også  en bøde. En anden bestemmelse var at men en gang

om året skulle går rundt og tjekke hvert hus ildsted for at godkende det. Var det ikke godt nok faldt en bøde.

 

I byen var også en bestemmelse om at hvis en mand var syg, skulle man i fællesskab uføret det mangle arbejde.

 

Alt dette og meget mere skulle oldermanden og hans hjælpere, (granerne) holde rede i. De holdt bystævner vedtog og gav besked om

angående fællesarbejder, landsbyen love og hvor stor bøde man skulle betale for overtrædelse.

 

Det vis være for omfattende at omsætte hele loven til nudansk, men her er første afsnit.

 

Fodbys lov og vedtægter, som samtlige bymænd skal efterkomme og hvis nogen herefter ikke efterlever nedenstående, skal de af

oldermanden og hans folk straffes og pantes.

Gud og æren.

 

Om gudsfrygt, sværgen, banden og gudsbespottelse.

 

Først og fremmest for at alting  kan begynde lykkeligt og fuldendes, skal alle søge guds hus eller kirken. Både husbonden, hustruen,

deres børn og tjenestefolk, så vi flittigt af guds ord kan lærer hvorledes vi i liv og levned kristeligt bedst skal forholde os. Hvis nogen ikke

har søgt sin rette sognekirke i 3 søndage uden af have været forhindret af sygdom, eller at have været i sin husbondens ærinde. Ej heller

må der være unødigt sværgen og banden iblandt os selv eller vores børn og tyende. Ikke af helidagens gerning, ikke af modvillighed imod

øvrigheden eller ander der haver at befale over os. Hvis dette ikke overholdes, gives bøde her for 1 rdr., 3 mark til de fattige  og andre

3 mark til byen, desuden tiltales de efter hvad de har gjort. Næstved Arkiv


Fodby Arkiv har en kopi af denne.

 


Fodby omkring udskiftningen.


Man kan endnu i dag kan man ane det gamle landsbyanlæg, i centrum af sine jorde. Ved et vejknudepunkt og god afstand til andre

landsbyer. Den har plads midt i sine frodige Marker, der er flankeret af et vandløb. Byens anlæg er en skæv firkant, smallest i øst.

Det har taget århundrede at få det antal huse og gårde som der fandtes ved 1800-tallet. Der er 5 veje der førte til byen.

På det gamle kort kan man se at gårdene ligger hele vejen rundt om byen, i miden ligger alle huse ca. 30 med husmænd og indsiddere

De tilhørende jorde dyrkedes i fællesskab, men da udskiftningen begyndte Fodby i 1789, var der en ny fordeling af jorderne, hvor hver

ejendom fik sit særskilte stykke jord at dyrke, uafhængigt af alle andre i landsbyen. I tidens løb flyttede mange ejendomme ud af byen,

ud på egen jorde.

Carl Adolf von Plessen overtog i 1789 Fodbygård efter sin broder. Gennemførte han flere af landboreformerne, bl.a. en ophævelse af

hoveriet, som var den arbejdsafgift bønderne, skulle levere for at fæste gården. Han sørgede for at udskifte fæstegårdene, så hver gård

fik sin egen jord i stedet for det tidligere et fællesskab på landsbymarkerne. Han indførte også arvefæste, hvilket var en form for selveje,

hvor fæstebønderne blev sikret, at deres gård kunne gå i arv. Hvilke gav en bedre dyrkning af jorden. Plessen skrev endda til

Fodbybønderne om hvad de mener om at have deres eget jord. Nogen var ret tøvende og usikre på hvad det indebar andre

sagde at de godt vilde hvis naboen ville. Altså der har været en hvis skepsis på hvad den nye ejer nu havde fundet på.

Historie online, Personale historisk tidsskrift.

 

 

 

 

 



Søndervej Fodby

Søndervej  Fodby er fra Søndervej nr. 2 til 28 Søholt Det er den røde streg. 

Vi starter med Søndervej 2 og går mod Bistrup

ved ikke hvorfor den hedder Søndervej med et godt gæt er at den går mod syd.

Købmand Christian Johannes Andersen Søndervej 2 Fodby Matrikel 12b

Den nuværende bygning er fra 1850.

Træet i miden af vejen blev kaldt pigernes plet.







                                                                                                              Foto sylvest  Jensen 1950 Kongelig biblotek


Søndervej 1  matrikel 11d her boede i min barndom Holger Jørgensen og hans kone han var skatteopkræver

Nuværende bygning er fra 1895

Det er hans far og mors husmandssted

de hed Jens Kristian Jørgensen og

Eline Marie Jørgensen.



                                                                                                                      Søndervej 1 1950 Dana foto kongelig biblotek

Søndervej 6 matrikel 11k, her boede Emmy Ingeborg Nielsen.

Huset er nu revet ned. Nyt bygget i 1999.





                                                                                                                 Sylvest jensen 1949 komgelig biblotek

Søndervej 8 matrikel 11d opført i 1961.

Søndervej 10 matrikel 11n opført i 2004.

Søndervej 12 Bækmosegård matrikel 12a nuværende bygning er opført i 1930 efter en brand.






                                                                                                   Søndervej 12 1936-39 Sylvest Jensen Kongelig biblotek

Søndervej 5 Fodby forsamlingehus matrikkel 11c.

bygget i 1905








                                                                  Fodby Forsamlingshus ca 1910 Privatfoto

 

Søndervej 7 11b opført 1927




Søndervej 7 

                                                                                 Sylvest jensen  1949 Kongelig biblotek

Søndervej 11 matrikkel 11i opført i 1933








                                                                           Sylvest Jensen kongelige biblotek

Søndervej 13 matrikel 11f opført 1918






                                                                              Sylvest Jensen det kongelige biblotek

Søndervej 19 matrikel 11 r

opført i 1905







                                                                      Sylvest Jensen 1949 Kongelige biblotek.

Søndervej 20 matikel 11q opfødt i 1947





                                                                               Sylvest Jensen Det Kongelige biblotek 1956

Søndervej 21 matrikel 11h opført 1914








                                                                                          Sylvest jensen Det kongelige biblotek 1949s

Søndervej 25 matrikel 11u Maglestensgård eller nu Bangsholm







                                           

                                                                                      Sylvest Jensen  Det kongelige biblotek 1949