Omfatter et kirkesogn der har 4 landsbyer:

Fodby nævnes i 1287 Fothæby som det staves dengang, betyder byen ved ræveskoven.

Bistrup nævnes i 1370 Bistorp som det stavet dengang navn efter biskoppens torp en udflytterbebyggelse muligvis fra Fodby.

Skraverup nævnes i 1370 Skrobberrupp som det stavet dengang er betegnelsen for en udflytterbebyggelse, for øvrigt er betegnelsen torp og rup den samme

Stenbæksholm nævnes i 1484 Stenebeksholm som det staves dengang, vandløbsnavn byen har navn efter Storkebæk (MK u.å. Storkebek), et tilløb til Evegrøften nordøst for byen.

Så er der Fodby old, overdrev, større område til fælles græsning. Bistrup huse, Møllevænget, her har været en mølle. Skraverup huse, AAlestok huse, Det er sammensat af åen og Stok (Gangbrættet over åen Even) og Fjordbakken, Fjordvænget, Fjordtoften.

Kilder Nordisk Forskingsinstitut Danmarks Stednavne Frede Lund papire.


Sognet består af:


Bistrup, Bistrup Huse, Bistrup, Lb., Borgnakke Skov, Bøssevænge, Bøssevænge Huset, Dyves Bro, Evegrøft, Fodby, Fodby Old, Fodby, Lb., Fodbygård, Fodbygård, Hgd., Gammelhavehus, Mellemhave Huset, Møllevænge, Møllevænget, Møllevængethuset, Saltø Skov, Saltø Skovfogedhus, Saltø Skovridderbolig, Skraverup, Skraverup, Lb., Stenbæksholm, Stenbæksholm, Lb., Ydernæs Gården, Ydernæs, Halvø, Ålestokshuse, Øverste Have



I 1600- tallet udgjorde bønder og husmændene ca. 85 % af befolkningen. fordelingen af ejendomme i slutningen af 1600- tallet er ca. således.

Kronen ejede 14700 gårde
Kirken ejede 6ooo gård
Adelige godsejere 26500 gårde
Borgerlige godsejere 10200 gårde
Selvejende bønder1000 gårde

I 1924 var befolkningstallet i fodby komune 860 indbyggere


Alle er velkommne til at skrive en beretning en barndomserendingeller en historie naturligvis omhandlende Fodby sogn kontakt mig via kontaktsiden

På de følgende sider er der historier om sognet og om hvad vi har i arkivet

DET DAGLIGE LIV.

Det daglige liv, har nok i det forløbne århundrede, formet sig stille og roligt, med de uregelmæsiheder krig, pest og anden ulykker kan medfører.Bønder har fra de ældste tider beklædt embedet som herredsfoged eller birkedommer.


Lidt om Sognerådet.

Det var kun gårdmændene der kom i sognerådet og det var genstand for stor omtale at den belæste Væver Hans Larsen ude på Møllevænget kom ind i sognerådet. Han var meget betænkelig ved sådan at komme ind i gårdmændenes lag. Ved det første møde var han meget nervøs og ulykkelig, skønt han var mere kvalificeret end de andre.

Billeder er fra Søndervej omkring nr 12

Fodby sogns udvikling.

Kirken fra slutningen af år 1100.

I 1259 stod et slag ved Næstved mellem bønderne og Jarmer. Sandsynligvis ved Saltø å Margrethehøj.

Fodby by fra 1287.

Bistrup by fra 1370.

Skraverup by fra 1370.

Kirketårn fra 1400.

Stenbæksholm by fra 1464.

1550 Fodby Byens Lov oprettet.

I 1553 skulle Sct. Peders kirkes kapellan bo i Fodby.

Fodby kirke lægges i under Sct. Peders kirke 1555.

1583 skrev beboerne i Fodby sogn et klagebrev til kongen, om kapellanens forhold

Stolerække i kirken fra 1620.

De var underlagt Vorneskab fra 1633.

Døbefont af træ fra 1650.

Svenskekrigen 1658

Enevælden fra 1660.

Borgen Fodbygård bliver brændt af svenskerne 1660.

De var underlagt landmilitsen fra 1702.

Fodby Plessenske skole bygget 1724.

Bistrup Plessenske skole bygget 1731.

De var under stavnsbåndet 1733.

Landboreformerne fra 1759.

I 1784 bliver Bistrup opmålt til udskiftning.

I 1785 bliver Fodby opmålt til udskiftning.

I 1786 bliver Skraverup opmålt til udskiftning.

I 1786 bliver Stenbæksholm opmålt til udskiftning.

1790 tilbud til bønderne om den afgift de skulle betale efter udskiftningen.

1792 fordeler man jorden i Fodby og udflytter og nedlægger gårde.

De følgende år bliver Bistrup, Skraverup og Stenbæksholm udflyttet og nogle nedlagt.

Jorden bliver takseret efter dens værdi 1792.

Fodby sogneråd er fra 1793.

Fodby Fattigkommunionen er fra 1802.

Fodby kirke får en selvstændig præst i 1803.

1814 kommer der en skolelov.

Fodby ny skole opført 1831

1834 Stænderforsamlingen.

1838 Bistrup ny skole bliver bygget.

Sognerådet laver grundforbedring af vejene 1842.

Treårs krigen, Slesvigkrigen 1848.

Grundloven bliver vedtaget 1849.

Stemmeret for mænd 1849.

Krigen 1864.

Sygeforeningen i Fodby sogn 1872.

Fodby brugsforening bliver oprettet med forsamlingssal 1878

Fodby foredragsforening fra 1878.

Bistrup brugsforening fra 1887.

Mejeriet er fra 1888.

Ungdomsforeningen Fodby fra 1900.

Husmandsforeningen og husmoderforeningen fra 1902.

Kirke orglet sat op i 1903.

Alterdug til kirken i 1903.

Hesteassuranceforeningen fra 1903.

Fodby Forsamlingshus bliver bygget 1905.

Gymnastikforeningen fra 1905.

Forskolen i Saltø skovvænge fra 1914.

Forskolen i Fodby fra 1914.

Bistrup ungdomsforening 1939

De fleste politiske foreningen i sognet er fra 1900 og frem

Kilder akavalier online, Frede Lunds papire, Århus universitet.

Om os

Vi er en lille gruppe der prøver at bevare sognets historie vi holder til i Fodbygade 37 Sognegården på 1 sal. 

På disse siden vil vi fortælle hvad vi har i arkivet.

Billedet er fra Fodbygade 37 1936-38  af Sylvest Jensen luftfoto Det kongelig Biblotek.