lid om kirken

Kirken.

Kirken er fra Slutningen af 1100 tallet. Tårn og våbenhus er opført i sengotisk tid. I gotisk tid o.1400 fik skibet indbygget to stjernehvælv, koret har formodentlig fået indbygget tilsvarende hvælv, men disse blev udskiftet med krydshvælv i 1870   Et kalkmalet billede forestiller Sankt Kristoffer med Jesusbarnet fundet i 1938, kalkmaleriet dateres til o.1375. På alteret står et billedhuggerarbejde af Anker Hoffmann fra 1987, skænket af Bøje Nielsen. Det forestiller Jakobs kamp mod englen. Prædikestolen fra o.1600 er formodentlig udført på Abel Schrøder d.æ.'s værksted.

Døbefonten af egetræ er udført i bruskbarok o.1650. Stoleværket er fra o.1620 og havde oprindelig den nuværende okseblodsfarve, som blev reetableret ved restaureringen i 1986. I 1937 beskrives kalkmalerierne på triumfvæggen over hvælvet af E. Lind. Af de 12 apostle er 8 bevaret i hel tilstand, 2 er bevaret delvist. Apostlene sidder i arkader og fører en livlig samtale med hænderne. Farverne er velbevaret og enkelte apostle har attributter, således kan Bartholomæus identificeres med sin kniv. Mod syd har to ansigter bevaret enkelte ansigtstræk.

I våbenhuset er en indmuret gravsten over Poul Christensen skudt af de svenske troper i 1660, desuden en gravsten over præsten Morten Nielsen Brysting. Død 1708.

Orglet er fra er fra 1903 og alterdugen blev også skænket i 1903 syet af damer fra sognet. Det var til et 100 års jubilæum for kirkens selvstændighed.

Da Fodby sogn beboere klagede til Kongen over præstens dårlige forhold.

I hen ved 200 år var sognet anneks til Næstved, og betjentes af sognekapellaner. Omkring 1583 skrev beboerne i Fodby sogn et klagebrev til kongen. Det grunde i at sognets kirke var lagt ind under Sct. Peders kirke som annex, det blev det i 1555. Så hver gang en beboer skulle ordne et kirkelige problem, var det Sct. Peders kirke de skulle til. Men det præstetiende sognet betalte, var imidlertid også blevet tillagt St. Peders kirke, så der var ikke nogen indtægt til sognekapellanen. Det vil sige at kapellanen havde forfalden gård, hvor der ikke havde boet nogen i lang tid, og et jordtilliggende som var lejet ud til en bonde. Ja så var det forståeligt at det undertiden var meget knappe kår i præstegården. Problemet var, at han måtte gå tiggergang til alle i sognet for i det hele taget få noget at spise. Dette var uværdigt og uholdbart så beboerne skrev et klagebrev til kongen Frederik den 2.

Det lyder således lidt fordansket:

Stormægtige højbårne fyrste, allernådigste herre og konge, verdslige eders kongelige majestæt højmægtigheds nåde til for guds skyld at høre denne vores nødtørftige suplican.

Allernådigste herre og konge giver vi eders kongelige majestæt nåde underdanigst at vide at vi fattige bønder og menige almue udi Fodby sogn, alle eders nådes undersåtter til Saltø Slot. I lang tid har været ligesom fattige vildfarne får foruden rette hyrde og sjælesørger siden vort sogn blev annexet til Sct. Peders kirke udi Næstved; Thi vi måtte ikke have vor sjælesørger boende udi præstegården hos os, som det førhen har været, men skulle søge til Næstved om al hjælp og bistand angående vort salighedssag og en bonde har nydelig forsømt gården og jorden er ikke blevet drevet. Men nu for et år siden forleden da har ærlige og velbyrdige Peter Rein vores husbond på deres kongelige majestæt nådes vegne anbefalede det således at vi har bekommet vore prædikanter at bo i præstegården hos os. Men al vor rette tilbørlige tiende måtte vi yde den prædikanter til Sc.t Peders kirke udi Næstved og den dannemand som os på guds vegne tjene skulde, nødes til for stor armod og fattigdoms skyld at bede sit brød (som vel bevisligt er) fordi den dannemand Mester Jørgen udi Næstved vil lade sig nøje med den penz og udgift som de andre dannemænd før ham har gjort og som han selv tilforn havde på vedgået da han var vores prædikant og gav sin penz til Næstved. Derfor allernådigste herre og konge er vores ganske ydmygelige og underdanigste bøn, til eders højmægtigheds nåde godhed at i som vores kære nådige herre og konge vilde anse os fattige folk og forordne det så at eftergive vores sogn er annexeteret  til Sct peders kirke udi Næstved at hvilken prædikanter, som der er eller komme skal lade sig nøje med den penz og udgift som tilforn (og vel bevisligt) er givet forhen af vores sogn Fodby på det af hvilken prædikanter som os på guds vegne tjene skal kunde have sin nødtørftige underholdning at han ikke for armods og fattigdoms skyld skal bede om sit brød som hertil sket er os til spot og hånhed af andre omligende sogne herpå fortøvende af vores allernådigste herre og konge en god husvalelse (opmuntring). Den alsommægtigste gud bevare eders nåde med højbårne dronning og elskelige børn i et langvarigt og lykkeligt regimente sit hellige navn til lov og ære, Ammen

Eders nådes fattige tro undersåtter og menige almue udi Fodby sogn.

Underskrevet bagpå

Sognemænd udi Fodby sogn.

Denne klage skrivelse hjalp dog intet. Først i 1741 besluttedes det efter at besidderen af Saltø gik ind i det og fremlagde det for kongen blev det besluttet at selvstændige Kapellaner skulle bestyre sognet. Sådan blev det indtil 1803 da kapellan Nybo blev udnævnt til sognepræst for Fodby.

Arkivalieronline Næstved tidende 1903 1 september