Tjenestepige på landet og i København.

En anden titel kunne være Tjenestepige og undermenneske.

Tusindvis af tjenestepiger boede i København omkring år 1900, således også nogle fra Fodby sogn. De havde dårlige vilkår ofte boede de i et koldt kammer uden nogen varmekilde. De skulle stå til rådighed hele døgnet og måtte i mange tilfælde skubbe kommoden hen foran døren om natten for at holde manden i huset ude. De gjorde rent, passede børn, lavede mad og udførte det huslige arbejde i private hjem. Arbejdsdagen var lang og friheden begrænset.

En tjenestepige var juridisk set en del af husstanden, hvilket gav arbejdsgiveren fuld hånd og halsret over husslaven. At den slags førte til et groft misbrug af tjenestepigerne var dengang en selvfølge.

De kvinder der fødte børn udenfor ægteskab hørte som oftest til blandt de fattigste. Det var først og fremmest husmands- og daglejerdøtre eller døtre af enlige, ugifte mødre. Børn fra sådanne fattige familier, havde som oftest ikke andre muligheder end at gå i tjeneste, og det var her nogle af pigerne blev gravide. Langt de fleste af de børn der blev født af ugifte mødre, kom i pleje.

Det var en skam og skændsel at være ugift mor, det var også en umulighed at forsørge et barn for en almindelig tjenestepige, hvis hun ikke var gift med barnefaderen. Hvis han svigtede eller var gift ja så var mulighederne for ægteskab små, andre mænd ville ikke have en kvinde og barn til ægte når barnet ikke var hans eget. Herskaberne fortrak også barnløse piger der var ikke plads og tid til et barn. Det var magthaverne godt hjulpet af kirken der skabte moralen om at det var skammeligt og skændigt at få et barn uden for ægteskab.

Karen Marie Nikolaisen var født i Bistrup, 1849, Søndervej 34. Hendes forældre var Nikolai Andersen og Ane Kirstine Nielsdatter. Her vokser hun op under fattig kår, kom hurtigt ud at tjene, allerede som 10-årige, hun bliver konfirmeret i Karrebæk i 1863. Herefter tjener hun forskellige steder i sognene omkring Fodby og ender foreløbig i Holme Olstrup, tjenestepige hos gårdmand Peter Christoffer Rasmussen.

Her møder hun tømmer Peder Christiansen fra Fensmark og hun bliver gravid. Og føder et dreng i 1870, døbt Peter Christoffer. Han bliver sat i pleje hos husmand Lars Petersen i Holme Olstrup. Han dør 5 måneder gammel. Så kan man jo lave mange gisninger om hvorfor barnet kom til at hedde Peter Christoffer, men det undlader jeg. Hun rejser til Holme mølle den 1 – 11 1871 hos møller Jensen, her bliver hun gravid igen og rejser til amager den 1-5 1872. Hun er nu hos passelist Kornelius Olsen. Hun føder barnet på Fødselsstiftelsen i København 15 oktober 1872. Barnet bliver sat i pleje, Fodby sogn betaler udgifterne. Barnet hedder Nicoline Cathrine Nicolaisen, og hun dør i pleje i 1873 Smørum. Hun tager tilbage til Amager hos Kornelius Olsen.

Fødselsstiftelsen, var for ugifte fødende kvinder, åbnet 1787 på grundlag af et gavebrev fra enkedronning Juliane Marie. For at undgå, at ugifte skulle føde i dølgsmål med risiko for barnet døde. Her kunne ugifte føde i hemmelighed hvis de ville, Karen Marie fødte ikke i hemmelighed, men fødte på stiftelsen så hun må have haft en stærk vilje og ikke skammet sig over det.

I 1874 føder hun end et barn, denne gang hjælper jordemoder Holst fra Tårnby sogn Amager barnet bliver født 20 juni 1874 og faderen hedder Peter Erlandsen. Hvad der bliver af denne dreng og faderen ved jeg ikke. Moderen flytter til Store Torvegade 25 København i 1880 i forhuset hvor Carl Hansen har et værtshus i kælderen her er hun også tjenestepige. Carl Hansen bor privat på Amagergade 21.

I 1887 bliver hun gift med Andreas Thomsen Buchols født i Slesvig de bor nu i Dronningensgade 10.  Her bliver hun til sin død i 1908 hvor hun dør af cancer på Balders hospital. Begraves på vor Frelsers kirkegård. Hvor mange børn hun ellers får ved jeg ikke hun forsvinder ind i mellem for mig. Men uanset hvad havde hun et hårdt liv.

Kilder Arkivalier online, Københavns stadsarkiv, Vendsyssel historiske museum tjenestepiger pjece af Beth Grothe Nielsen Arbejdermuseet.

Inga fortæller.

Inga bor i dag i Vordingborg og er over 80 år gammel, hun fortæller her noget om sin barndom i Hyllinge og Bistrup.

Min farfar Rasmus Andersen og Ane Sophie de boede på Ågården, og rejste senere til Hyllinge og blev æggroserer, Bedste var uddannet dameskrædder, og de havde tre børn, Peter der blev gift med Ane Marie. Så var der faster Marie der blev gravid med skomagerens søn i Førslev. Uheldigvis var der en anden pige der også blev det, med Marie blev gift med ham for hun ville have ham. De købte et lille hus i Slagelse og fik 9 børn.

Fars faster var gift med Peter Poulsen han boede over for Ågården, i et langt hvidt bindingsværkshus. Jeg husker at hun lå i sengen og mor havde tykke pandekager med smør og sukker på med, og kaffe på en sodavandsflaske, termokanden var ikke opfundet dengang. Hun endte sine dage I Slagelse, sammen med skomagerens kone fra Førslev. Skomagerens kone havde ingen næse kun to huller fyldt med vat. Inga fortæller videre at hendes moder altid sagde at hun kom til at ligne hende hvis hun pillede for meget næse.

Fars faster boede i et langt hvidt hus lige ud til vejen, hun blev kaldt Kam Marie, hun var en lille mild kone. Så var der farbroder Niels han samlede æg, men hun husker ikke hvor han boede. Men husker hans træskostøvler og kørekappe.

Inga fortæller videre at hun var enebarn, og pengene var små men at de havde det godt. Hendes far cyklede post, og hed Johan Marinus Andersen og i 1920 blev han gift med hendes moder, de lyste kongebrev, for de havde ikke råd til eftergildet. De boede i Hyllinge og hendes farmoder boede hos dem (Ane Sophie) til hun døde Ca. 1941, og husker at det var hende der lærte hende at strikke og hækle. Hun syede meget dukketøj til mig desuden lærte hun mig at spille kort.

Videre fortæller hun, at hun kun havde et spil nemlig Ludo som hun havde fået af en faster og onkel. Min far lærte mig at spille 66 og Mausel, og fortæller videre at hendes far sagde til hende, at hun ikke måtte spille med andre for det var hasar, man spille om penge.

Min moder trivedes ikke i Hyllinge , hvor alle naboerne kunne se hende når hun arbejde i haven, så de købte et lille landsted ude på marken. Der var 3 stuer, køkken, spisekammer og gang med trappe op til bedstes værelse, og et lille værelse uden vinduer hvor de sov. Der var lo og stald i den anden ende af huset.

Når de om sommeren skulle i vandet, kørte de i jumpe til Bjørnebæk, der blev Tulle (Hesten) tøjret og fik 2 roer og lidt hø. Der var ingen der solgte is der nede , men vi havde kaffe og sodavand med.

Min far kørte post bland andet på Ottegårdsvej, her boede Rap-Marie. Hvorfor hun blev kaldt det vides ikke, men far fortalte at hun havde sækkelærred for vinduerne, for at man ikke skule kikke ind. En dag fortalte far, at hun bad ham om at komme ind, fordi hun havde fået ællinger, og midt på bordet var en vandbaljen hvor ællingerne svømmede rundt og gik på bordet og lavede klatter.

Vi kom i Vallensved Gymnastikforening til fester, sammen ned røde Karl og hans søster Karen, hun husker at deres forældre gravede en kælder, hvor de lagde cement over som låg. Der boede de i mange år indtil de fik bygget et stort hus.

Gartnerens Grethe, var i mange år pige hos Jens Peter Jensen i Saltøby. Hun passede Rigmor der lå i sengen. Møllerens Ernst kom tit hos Rigmor, hendes far stod hver nat op og vendte hende. Moderen Maren sagde at hun ikke kunne passe syge.

På vejen forbi Savværket (Bistrupvej) lå en gård nede på marken, her boede Karen Marie og hendes mand der kom mine forældre, sammen med Hans Bylow, konen og deres to piger, der var ældre end mig. Karen Marie og hendes mand flyttede senere til en gård på Ottegårdsvej. De havde en søn der hed Karl, han blev kaldt Hurtigkarl, for han var så langsom. En dag spurgte hendes fader om han ville køre med det ville han ikke, for så skulle han bare hjem og lave noget. Han blev senere gift med Else fra Petersdal.

Længere ned, der hvor vejen drejer, lå på højre hånd en gård, der var 2 piger, Sofie der blev gift med Frederik Haupt, han arbejdede på Saltø, en dag han skulle starte traktoren, som han gjorde med håndsving og traktoren i gear, blev han klemt og mod porten, men den holdt. Så var der søsteren Marie hun blev gift med Lillebilejer Lars Larsen i Hyllinge, kaldet Laus de fik ingen børn.

Den gamle smed fra Tåstrup boede i et rødt hus inden savværket, dem var mine forældre også sammen med, nede hos Peter Sørns i Saltøby, der blev spillet Lomber og dammerne strikkede.

På vejen ved Hans Bylow,( Søndervej) boede en Andersen, de havde en dreng der hed Gerner, de købte en gård i Tåstrup, Konen købte en lille ged af far, den kom op i cykelkurven, og fortæller videre at hun græd over dette. Jeg legede meget med Gerner, hos en kusine i Agerup, hun var en skolekammerat.

Inga fortæller videre at hun har haft det godt. Hun har været bondekone og bor nu på sine ældre dage i Vordingborg, hvor hun har det som blommen i et æg, som hun selv siger.

Peter Poulsen
Søndervej 34.

Peter Poulsen er født i København, og var døbt i Helliåndskirken. Hans fader var arbejdsmand Peter Poulsen og hustru Caroline Christiansen, han er født 20 April 1842.

Han bliver konfirmeret i 1856 og aftjener sin værnepligt da han er omkring 20 år. Efter sin værnepligt møder han Bent Christin Mogens Aarøe.

Kaptajn Aarøe havde været med i 3 års krigen, og var en mand der havde en glødende fædrelandskærlighed, og talte varmt om opretelsen af et strejfkorps, hvis der bliver krig igen. Der blev krig i 1864 og alle der havde mødt og talt med Aarøe meldte sig frivillig til hans kops.

Hans korps havde til opgave at rekonoscere og slå til bag fjendens linjer, og blev opfattet som en partisanbande. De havde fået stillet Postdampskibet "Jylland " til rådighed, hvorfra de kunne gå i land bag fjendens linjer.

Peter Poulsen melde sig også sammen med 200 andre mænd. Nogle af de opgaver de nåede at lave inden våbenhvilen 12 maj var:
Landgang ved Orøsund Færgegaard natten mellem den 8-og 9 April.
Overfaldene ved Løjt Kirkeby den 10 april.
Og på strandvagten i Halk den 14 April.
Ved Sønderballe og hoptrup den 17 April.

Så bliver der våbenhvile, og efter den bliver Als taget og Aarøe må bruge skibet til at overføre tropper og materiel til Fyn fra Als. De når dog endnu et par landgange inden freden bryder ud:
Landgang ved Grenå den 6 Juli
Ved Palisgaard pynt den 8 juli.
Ved Moesgaard syd for Århus den 11 juli.

I August måned stiller de op til parade for sidste gang og bliver så sendt hjem. Peter Poulsen rejser til Amerika efter krigen og er der i 4 år.

Da han kommer hjem slår han sig ned i Bistrup, på Søndervej 34 som Rentier og husmand. Han gifter sig med Bodil Abrahamsen, hun er født i 1844 i Bistrup, hendes forældre var Abraham Jensen husmand og hustru Sidse Pedersdatter. De havde et stykke jord lige ved siden af Søndervej 34 matrikel 6c, Peter Poulsen overtog dette og slår det sammen med sin egen jord så det hele er under Søndervej 34.

De får ikke nogen børn, men har nogle plejebørn Hansine Dorte Jørgensen og Jens Peter Poulsen.

Bodil Poulsen født Abrahamsen dør i 14 August 1893, 49 år gammel.

Peter Poulsen gifter sig igen, den 9 Februar 1894 med Ellen Sofie Andersen. Hun er født i Vallensved den 9 Febuar 1854, hendes forældre var Boelsmand Anders Pedersen og hustru Marie Kirstine Rasmusdatter. Hun boede med sine forældre på Bistrup Mark som Søndervej kaldes dengang.

Peter Poulsen var en hjælpsom mand over for sine naboer, og da han bliver 80 år bliver han fejret af sine naboer.

Peter Poulsen dør som en 90 år gammel mand, den 13 Juni 1932.
Hvornår Ellen Sofie Poulsen født Andersen dør ved jeg ikke.


inga og john hansen kirkebøger akavalier online næstved arkiv næstved tidende

Aagården Søndervej 43.

Aagården har formodentlig sit navn efter Harested å der slynger sig lige i nærheden. I 1870 køber Anders Pedersen Aagården af Baron Carl Theodor August von Scheel Plessen. Købekontrakten bliver underskrevet i Kiil Tyskland, 20 februar 1870 og i Bistrup 23 Februar 1870, så det har altså taget et par dage at køre fra Kiil.

Han køber stedet for 3900 Rdl., og skal betale 1300 rdl. kontant, den 11 Juni 1870. For resten af købesummen 2600 rdl. Udstedes der obligationer til Fidiokombesidderen lydende på 4 % årlig rente. På den betingelse at der gives panteret i hele ejendommen, både jord besætning og inventar.

Hvis køberen overholder betingelserne, kan kreditor ikke opsige kontrakten. Men hvis de afhænder ejendommen, eller opfylder de ikke forpligtelserne forfalder det til udbetaling. Dette er også tilfældet hvis begge med døden afgår eller enken gifter sig igen. Det samme gælder hvis de overdrager brugsretten enten ved fæste eller leje eller anden måde til andre.

Anders Pedersen er født i Vallensved 20 september 1823, hans forældre var Gårdmand Peder Nicolajsen og hustru Sidse Jeppesdatter hun kom fra Kyse. Han bliver konfirmeret første søndag efter påske den 22-4 1838. Faderen er nu sognefoged.

Han bliver gift med Marie Kirstine Rasmusdatter, den 10 juni 1853. Hun er født 4 september 1821. Forældrene var Rasmus Pedersen og hustru Maren Andersdatter de bor i Vallensved. Hun bliver konfirmeret 1 søndag efter påske 10-4 1836, hendes moder har for øvrigt giftet sig igen med Jens Jensen. Da hendes fader er død.

De slår sig ned i Vallensved i første omgang, og i 1855 står han i folketællingerne som Husmand, Musiker og Husfader. De har 1 barn Ellen Sofie Andersen 1 år, og 1 tjenestepige fra Qvislinge sogn, Sidse Marie Rasmusdatter hun er 15 år.

De får endnu 2 børn i Vallensved Ane Margrethe Andersen i 1856, som dør i 1857. I 1858 får de Rasmus Peder Andersen. Så i  1859 flytter de til Bistrup formodentlig til Aagården. Som havde 3 td 1 Skp 3 Fdk 13 Alb. Og areal 30 Td god jord, gårdens bygninger er brandforsikrede for 3000 Rdl.

I 1859 opretter han en Obligation på 700 Rdl i den Sjællandske Sparekasse. Som han betaler renter af på, 2 gange årligt som kautionister han han 3 personer , Sognefoged Peter Nicolaisen Vallensved, Erik Petersen Sandved, og Nicolai Petersen Reinstrup. Denne er underskrevet i Bistrup i 1859, så på dette tidspunkt er han flyttet til Bistrup. Her i 1859 optræder han også første gang som Boelsmand.

En bolsmand er indehaveren af et boelsmandssted, for de næstmindste landbrugsejendomme. Et boelsmandssted er et landbrug, der er mindre end en bondegård og større end en de husmandssteder, der var den gang. Et boelmandssted var på mindst 3 tønderland hartkorn, samtidig havde bolsmanden mindst 15 tønder land.

Inden de flytter til Bistrup dør Ane Margrethe Andersen deres barn nr 2. De får endnu et barn i Vallensved i 1858 , Rasmus Peder Andersen.

I 1860 har de en husstand som følger:
Anders Pedersen 37 år gårdmand, husfader.
Marie Kirstine Rasmusdatter 39 år hans kone.
Ellen Sofie Andersen 6 år deres barn, bliver senere gift med Peter Poulsen Søndervej 34.
Rasmus Peder Andersen 2 år deres barn.
Hans Jørgensen 24 år tjenestefolk fra Glumsø.
Ane Kirstine Nielsen 16 år tjenestefolk fra Skelby. De får i løbet af 1860, 1 barn mere Niels Andersen.

Livet går videre som fæstebonde , indtil han i 1870 køber gården, alle børn bor stadig hjemme. Men nu har de Ola Jónson fra Sverige som tjenestefolk.

Arbejdersagen !
Så i 1872 tager Anders Pedersen Bistrup og Jens Pedersen fra Lund Initiativ til et møde på Hindholm angående arbejdersagen. De havde inviteret 28 mænd fra Sorø Amts 5te valgkreds. Det er på dette tidspunkt at bønderne lige er blevet frie, og mange virkelig var i nød.

På mødet blev der talt om følgende punkter:

1. Kunne vi ikke skaffe ledige arbejdere erhverv i vintertiden, dels på sognevis, dels ved beskæftigelse fra arbejdsskiver side.

2. Kan arbejdslønnen forhøjes?

3. Kan konkurrencen af arbejdssøgende formindskes og hvorledes.

4. Hvorledes kan nøden midlertidig lettes.

5. Hvilken betydning har udbredelsen af større oplysning og forbedring af skolen.

Disse punkter blev drøftet, men inden de gik i gang havde Anders Pedersen oret og åbnede forhandlingerne om det første spørgsmål med at sige: At man ikke skulle lukke sit hjerte for det menneske som trængte og at arbejdsgiveren skulle sige til de mænd der ikke havde arbejde “ kom hen til mig og få arbejde” Videre siger han at det er skadeligt at benytte udlændinge til forskellige arbejder, man budte lade landets egne børn nyde landets brød. Hvis man hver i sær viser et godt hjertelag til at hjælpe arbejderen, kom man til et godt resultat.

Herefter følger en diskussion at der forskellige punkterne, det ender ved man vedtager 5 punkter:

1. Der bør i de forskellige sogne arbejdes hen til , at de ledige arbejdere skaffes erhverv af arbejdsgivere, herremænd og gårdmænd.

2. Arbejdslønnen bør forhøjes og bringes i et passende forhold til livsfornødenhederne.

3. Konkurrencen af arbejdssøgende bør søges formindsket dels ved en bedre dyrkning af husmandslodderne, dels ved at lægge vægt på husflid og dels ved at give velbegavede sønner af arbejdere, lejlighed til at indtage andre livsgerninger.

4. Den tilstedeværende nød bør afhjælpes ved at tilbyde adgang til billigt korn, ved oprettelse af syge- og hjælpeforeninger og ved oprettelse af sparekasser.

5. Der bør søges at forbedre skolegangen

Så blev der valgt et udvalg på 5 medlemmer der skullesætte sig i forbindelse med hver sogn i Sorø amts 5 valgkreds og anmode om at man vedtog og udførte de 5 punkter. Til slut sang man en salme og råbte hurra for personerne der tog initiativet.

Resten af Anders Pedersens og hustrugs liv.


Søndag den 4 Februar, 1872 om eftermiddagen klokken 14 afholdes der så et møde i Fodby skole, hvor beboer i Fodby, talte om arbejdersagen og diskuterede oprettelsen af en sygeforening i Fodby sogn.

4 Februar 1872 skriver han et brev til Bondestandens Sparekasse om at få udløst sine kautionister, for sine lån i banken og samtidig beder han om yderligere lån da han har fået lovning på at forpagte yderligere 17-18 td. Land. I April bliver obligationen så indfriet og Anders Pedersen dør 1 Maj 1874 af et hjertetilfælde.

Han ligger så der hjemme på gården indtil han begraves den 7 Maj fra hjemmet kl. 11. Hvor en gammel våbenbroder Johannes Jensen fra Marvede sagde farvel til den afdøde. Hvorefter kisten blev båret ud af våbenbrødre med musik og en fane i spidsen.

Kirken var smukt pyntet og de mange mennesker kunne dårligt være i kirken. Det var pastor Mackeprang der forrettede begravelsen, og talte om hvor stor “en frihedens mand” han var. Samt om det arbejdsomme menneske han havde været som formand for kommunens bestyrelse.

En mand der altid var beredvillig med råd og også var handlingens mand.

Ved Grave sagde nabosognets præst et par ord og et farvel fra han fødesogn. Hvor på Våbenbrødrenes formand sagde farvel og talte på brødrenes vegne.

Marie Kirstine Rasmusdatter hans hustru sidder i uskiftet bo men sine børn. Og i 1880 ser husstanden således ud:

Marie Kirstine Pedersen 57 år husmoder
Ellen Sofie Andersen 25 år barn bliver gift med nabo Peter Poulsen.
Rasmus Peder Andersen 21år barn
Niels Andersen 19år barn
Christian Pedersen 14 år tjenstetyende
Ane Christine Andersen 15 år Tjensettyende.

I 1890 har hun fået sin søn Niels Andersen 29 år som gårdbestyrer, Ellen Sofie Andersen står som medhjælp hus er nu 35 år. De har en ung mand på 16 som tjenstetyende han hedder Jens Kristian Kristoffersen.

Den 9 Februar 1894 bliver Ellen Sofie gift med naboen Peter Poulsen, hun er på dette tidspunkt 40 år gammel og har boet det meste af livet på Aagården.

I 1901 er Niels Andersen stadig gårdbestyrer og ugift hos sin moder, og de har Alfred Johannes Laurids Petersen som tjenstetyende.

I 1906 bor hun hos Peter Poulsen og sin datter og får Alderdomunderstøttelse. Hun dør i 1908 den 28 Januar.

kirkebøger folketællinger div. papire fra john hansen

Anna og Hans Madsen Langbjerggård 

Hans Madsen og Anna flyttede ind på Langebjerggård da de fejede deres bryllup. De overtog gården fra Ole Madsen, gården ligger mellem Fodby og Bistrup.

Hans Hansen er født 22 april i 1865 og Anna Madsen er født 22 august 1875 som datter af gårdmand Jens Johansen Ellemosegård i Øllerup. De var begge flittige og dygtige til at passe gården, både ude og inde.

Hans Madsen havde også et liv uden for hjemmet, bla. var han formand for Fodby forsalingshus, medlem af Fodby sogneråd, var vuderingsmand for den alm. Brandforsikringsmand for landbygninger. Hans hustru var altid med i arbejdet ude og inde. De var begge meget politisk interseret og ingen var i tvivl om deres ståsted.

Anna og Hans Madsen fik 5 piger og 4 drenge.
Døtrene:
Fru mejeribestyrer Hansen Fodby
Fru dyrlæge Bischoff Sneslev ved Haslev.
Fru Købmand I.V. Hansen Vinhusgade Næstved
Fru mejerist Harry Rasmussen.
Fru tømmermester Gerner Larsen Bistrup

Sønnerne:
Gårdbystyrer Peret Madsen der overtog gården
Inspektør Folmer Madsen Store Frederiksund ved Slagelse
Bestyrer Christian madsen der var leder af en lystgård i Nordsjælland
Tømmermester P.E.Madsen Fodby
På gården er Hans Madsen vokset op med 3 søstre, en blev gift med gårdmand Bertel Nilsen Karrebækstrop. Nr. 2 med A.J. hansen Bispebjerg der var bryggeriejer. Den 3 med Hans Jocobsen Abernæs

Til deres guldbryllup blev en dattersøn døbt i Fodby kirke og fik sin morfaderens navn.
                    
Næstved arkiv Næstved tidende

Christian Eriksen Søholt.

Christian Eriksen er født i Lille Næstved den 7 juli 1847. Hans forældre var Erik Larsen og Mette Sophie Eriksdatter. I 1863 kom han til Langebjerggård som dreng på gården. Siden hen steg han i graderne og blev karl der og siden bestyrer af gården.

Så bliver han gift med Ellen Marie Pedersen Hoppe, hun er født i Fodby den 26 September 1876, af forældrene Christian Pedersen Hoppe og Ane Lisbeth Andersen.

Efter sit giftermål bliver han bestyrer på Søholt, som han overtager i 1899. Ejendommen bliver dog først købt i 1913. Søholt blev i 1798 købt til arvefæste under Fodbygård, dens ejere har blandt andet været Christian Christensen, som efterfulgtes af sin søn Hans Christensen i 1863. Da han døde i 1899 overtog Christian Eriksen gården.

Gården ligger syd for Fodby ca. 2 km derfra, mod Bistrup. Christian Eriksen havde 17 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk malkerace. Desuden havde han 6 heste og 1 plag og han solgte ca. 35 fedesvin om året.

Han var ikke deltager af det offentlige liv, med lagde kræfterne i hjemmet og sin bedrift. Desuden var han en flittig læser af aviser og bøger og fulgte gerne men i alle spørgsmål her i livet. Han blev over 90 år gammel, og havde et lyst sind, som har hjulpet han gennem livets modgang.

Næstved tidende 1937  danskr gårde af tage la cour