Vilkårene for husmænd og arbejdere i Fodby sogn 1843.

I 1843 den 11 september holdt Sognerådet et extraordinært møde, på grund af en skrivelse fra Sorø Amtsråd. De meddeler at de Kongelige Rentekammer gerne vil have oplysninger om husmandsstanden og arbejderklassens vilkår i sognet samt forslag til forbedringer af disse. Fodby sogneråd svare:

At husmandsstandens kår i sognet er meget forskellige. Husmændene i Fodby, som med de arvefæsterskøder som er meddelte gårdmændene, er overdragne til disse, således at hvor gårdmanden oppebærer afgiften af det hus, som har jord på hans lod; Beboerne af disse huse havde alle fæste på hus-og jordlod, med så moderat afgift at deres kår i almindelighed er meget gode. -

2 I Huse på et Stykke jord kaldet Olden, som tilhører Fodbygård disse beboere har lejekontrakter og afgiften af huse, som hver har et tillæg af 4r Tønder Land er foruden godtgørelse til Fodby byens gårdmænd for skatterne af Hartkornet = 52 Ugedage til Fodbygård disse husmænds vilkår synes også upåklagelige. -

Fæstehuse i Stenbæksholm tilhørende Herlufsholms Stiftelse, hvis beboeres vilkår er gode. –

Ejer Saltø Hovedgård i Stenbæksholm, Skraverup og Bidstrup andel Huse med og uden Jordlodder, hvoraf der efter Leje Kontrakter forrettes Arbejde til Saltø; Nogle af disse vilkår især de i Bidstrup by er så langt fra at kunne Ligne med de øvrige husmænd i Sognet er som Natten og dagen,- Da vi er i besiddelse af en genpart af en af de lejekontrakt som af Saltø Besidder meddeles beboeren af disse Huse, så kunne vi derefter opgive samme vilkår.- det hus hvorom den Lejekontrakt, som vi har for os, er der indgået et tillæg af 3 Tønder land med hartkorn 2 skp 2 f.- Foruden Kongelige skatter og alle offentlige påbud af hartkornet, svarers i stedet for Huspenge 1 dags Arbejde ugentlig. Egen kost og mad egne redskaber, endvidere 6 dages arbejde når det forlanges og en Københavns rejse eller 3 dages arbejde. - Af jorden svares årligt 36 arbejdsdage på egen kost og mad egne redskaber. - Vel er det os bekend et sådan afgift ikke er den største af et hus med samme tillæg som det anførte, men at der på andre Steder i landet endnu svares mere byrdefuldt arbejde.

f. Ex.  Med at høste en Tønde land af hver slags sæd på hovemarken; må man lægger mærke til at de 45 ubestemte arbejdsdage netop er de mest byrdefulde for husmanden, fordi de kræves efter aften- Vandel, for det meste i høsten, eller når husmanden snarest kunne få anden fortjeneste ved arbejde. - Men imidlertid have vi dog her af hus og 3 Tønder land 97 dages arbejde på husmænds egen kost og mad egne redskaber, hvilke vi fremover at kunne regnes til Værdien 3 sk pr dag eller 48 rb 3 sh .- Nu spørges: Kan en gård på 50 Tønderland svare 16 gange så meget? Eller kan noget Agerbrug indbringe afgift svarende hertil? Og er det da ikke Uset at bebyrde den ringeste klasse, som kun kan skaffe ophold for sig og familie ved bestandig legemlig anstrengelse, med de allerværste Afgifter. - Fra denne Side betragtet Syntes husmændenes klager over og andragende om forbedring i deres kår virkelig at være grundet. – citat slut.

Altså der er betydelige forskel på vilkårene i sognet. Hvor Fodby har formået at skabe nogle gode rammer for deres beboere så halter det for resten af sognet. Fordi Saltø godt ligger uden for sognet og dermed ikke har pligt til at yde til Eks fattigkasse osv.

Lige lidt historie:

I 1834 vedtog Frederik 6. (født 1768, regent 1808-1839) sammen med Statsrådet en lov om oprettelsen af fire stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne. Dette fik bl.a. betydning for danskernes mulighed for at debattere og engagere sig i politiske emner. Stænderforsamlingerne var alene rådgivende, men den enevældige konge så sig alligevel nødsaget til at lytte til stændernes forslag. Dermed blev den politiske debat en mere legitim del af samfundslivet. Stænderforsamlingerne var kun rådgivende, så kongen skulle ikke nødvendigvis rette sig efter de resultater, de kom frem til. Deres opgave var at drøfte regeringens lovforslag, men det blev med tiden mere og mere almindeligt, at forsamlingerne selv fremkom med forslag. Forsamlingerne bestod af repræsentanter for godsejere, bønder og byernes grundejere. Folk med fast ejendom over en vis størrelse havde valgret, og valgretsalderen var 25 år. Trods mange begrænsninger fik forsamlingerne stor reel betydning for udviklingen i retning af demokrati, fordi de satte tidens store politiske spørgsmål om trykkefrihed og social ulighed på dagsordenen og med stigende skarphed rejste krav om en fri forfatning. Formidlet af Stænder tidende og den begyndende politiske presse modnedes stænderforsamlingernes krav langsomt til et folkeligt ønske om enevældens afskaffelse og indførelse af en fri forfatning.

Fodby sogneprotokol 1843 Danmarkshistorie.dk Conny Larsen

Smitsom sygdom i sognet

PS HUSK DET ER SKREVET I DEN FORM SOM DET STÅR I PRODUKOLLDEN 

Aar 1843 den 9 de  Febuari blev afholdt et extraeordinært Møde

Af Fodbye Sogneforstanderskab i Anledning af Herredsfogeden

hr Cancellieraad Leunings Skrivelse til Formanden af 8 de

denes saaledes :

” Sorøe Amtmandskab har under 5t dennes tilskrevet mig

Saaledes:

Ved herhos at fremsende en fra Landphysikur Dr med.

Høegte - Guldberg indgiven beretning af 3de dm. om

En hos Gaardmand Hans Jensen Skraverup udbrudt

Smitsom Sygdom maa jeg tjenstlig anmode Hr Cancellie

Raaden om behageligen uopholdelig at ville sammtræde med

vedkommende Sogneforstanderskabs og drstrictlæge, der er

paalagt at tage de smitsom Sygdom angrebne  Patienter

under Cuur for offentlig Regning, for at overveien hvilke

Foranstaltninger der fra det Offentliges Side kunne være at

foretage til Sygdommens Standsning, hvor nest jeg for-

venter mig, med Bilagets Tilbagesendelse meddelt Under-

retning om Forhandlingernes, og maatte i

de Foranstantninger som af hr Cancelliraaden

befinders øieblikkelig fornøden strax iværksættes , uden at

oppelie Forhandlingernes Udfald eller nævnes Ordre

fra Amtet”

Paa grund heraf anmodes: denes Velædelhed som formand

for Fodbye Sogneforstanderskab, at ville beramme et

extraordinert Møde for Sognefoged Niels Hansen i

Fodbye i morgen Torsdagen den 9de dennes Formiddag

Kl. 11. hvor jeg da skal give Møde for at det Fornødne

i fornævnte Henseende kan blive afhandlet.-

                    Førsløv den 8 Febr 1843      Leuning-

Da Sogneraadet Medlemmer var mødt med Undtagelse

af Proprietair Lund, som med sygdom er forhindret og

Sogneforstander Hans Jensen i Skraverup, som er den Par-

gjældende i hvis gaard den anmeldte smitsomme Sygdom

finder Sted, Ligesom herredsfogden Hr. Cancelliraad Leuning

og distriitslægen  Regimentchirug  Castenhcold mødte

som fandtes efter  Sogneraadets overlæg mod distrietslægen

ingen Anledning til for tiden at foranstaltes nogen

spærring af det sted nemlig Hans Jensens gaard i

Skraverup, da det i almindelighed viser sig at saadan

Spæring sjælden opfylder hensigten , men at derimod

Sogneorstanderskabet ville paalægge Byene og Sognets

Beboere at afholde sig fra den Gaard, hvori de af Syg-

dommen angrebne Patienter befinder sig.- Mod hensyn til

Sygdommens beskaffenhed, som af distrietsslægen  ved erklæredes

for Typheus Feber, men for øvrigt ikke af nogen foru-

noligende Egenskab, anseers dette for det --- tilstrækkelig

og blev det især paalagt Sogneforstander Hans Jensen i

Stenbæksholm og Poul Larsen i Bistrup at vaage over

at alt Samqvern med det smittede sted. Med saavidt umuligt af ophæve og øieblikkelig

gjøre Anmeldelse saaframt der noget andet Sted enten

i Skraverup bye eller nærmeste Omegn skulde yttre

sig Sygdom som kunde ansees af samme Beskaffenhed,

som den hvoraf de onmeldte Patientns var amgrebne.-

Endvidere blev ved dette mødeafhandlet angaande

Forsørgelse med Huuslige til at Fruentimmer med

et uægte barn, som fra Førsøv Sogn er ankommen hertil

Sognet, hvor hun følger Amtets Skrivelse af 2. d Feb d.a.

skal være forsørgelsesberetiget barn tiget, hvorom det Fornødne blev

tilført fattigvæsnets forhandlingsprotoiol, hvortil

herved henvises.------

Saaledes blev dette Møde sluttet og af de Tilstædeværende

Underskrevet. ---------    datum at Supra

                                              Shmidt     Klausen         H. Lund

              Pouel Larsen   N Hansen

                         #             #                      #

Aar 1843 Tiesdagen den 4 de April blev efter foregaaende

bekjendtgørelse forsamtlige Forstandere som tillige var

communiceret Politimesteren Hr Caniallieraad Leuning

afholde et ordinairt Møde af  Fodbye Sogneraad

i Skolen  i Fodbye, hvor følgende Sager afhandledes:

Formanden bekjendtgjorde Sogneraadet at samme ved

Amtet Skrivelse af 9 de f. m. paa Grund af Regimente

chiueg a- Castenscholde beretning angaaende at en Enke i

Fodbye ved navn Mette pedersdatterskulde lide af gamle

syphilitiske Tilfælde i Halsen og paa Tungen, var anmodes

om snarest mugligt at ville foranstalte dette Fruentimmer

transpoteret til og afleveretpaa Sorøe Amts Sygehus,

hvor hun vilde vorde tagen under Cuur foroffentlig Reg-

ning, samt at hun maate medbringe de reglemteerede

Klædningsstykker, da Sammen modsat Tilfælde vilde vorde

anskaffed paa Forsøggelsescommunes regning Ifølge heraf

er bemeldte Mette Pedersdatter ved tilssagt Sveise den 13

Martz d. a. transporteret til og afleveret paa Sorøe Amts-

Sygehus og da hun selv hvad og medtog de vaglemmte-

ned Klædningstykker, saa vil Communen i denhenseende

ikke graade i nogen Udgivt,-

Ligeledes bekjendsgjorte Formanden de øvrige Forstandere

det kongelige Danske Ciuiulles Ciruluierskrivelse af 23d

Februæri d.A. som er Sogneraadet Communiceret ved hr

Cancellieraad Leuning Skrivelse af 13 Martz, hvorefter

det af Sogneforstandere forventes, at de ville benytte

denne hederlige Skrivelse og Indflydelse paa de øvrige

Sognebeboere til at vise Politiet kraftig  Bistandi

Henseende til at sætte Grænser for det Uvæsen, som paa

adskillige Steder i landet med ulovlig Brændevinesbran-

den eller saakaldte Smugbrændvien.—