En sømandskone fra Marstal

Inger Madsdatter tip tip oldemor fra Marstal født Humble Langeland.

 Inger Madsdatter er født i Humble i 1790, hendes far var bonde og Snedker Mads Pedersen og havde fæstet sin barndomsgård efter sin fader Peder Madsen. Gården lå ca. midt i Humble og hed nr. 9 på de gamle kort, senere matrikel 9a. Da hun er 12 år gammel dør moderen, Anne Kirstine Jensdatter, men hun bliver dog aligevel konfirmeret i 1804 hjemme i Humble. Hvordan hun er ender på Ærø i Marstal ved jeg ikke, hun har formodentlig været ude og tjene til livet, vejen og dagen, hun ender i Marstal som Tjenestepige og bliver gift 1816 med matros Peders Rasmussen Jepsen født i Marstal 1793. Peder er vokset op i Marstal hvor hans far også var sømand. De er begge indskrevet i sørullerne i Marstal, så mon ikke faderen har været med i krigen mod Englænderne

Marstal

Marstal var en by af stolte sømænd, der sejlede, druknede, overlevede, og klarede ærterne selv, det var en by, hvor der var masser af havskum og skipperstemning, men velstanden fik en brat ende ved englænderkrigen 1807-14. Ulykkerne væltede ned over byen. Handelen standsede, flere skibe blev taget af englænderne, og andre forliste. Hertil kom statsbankerotten 1813, For at gøre ulykken fuldstændig nedbrændte en stor del af byen i 1815.

Efterfølgende fortsatte de små skibe på Østersøen, medens de større søgte nye veje, de sejlede i stort tal til de engelske havne og Vesteuropas kystbyer så langt, sydpå som til Bordeaux. De små marstalske skibe, der var bygget med en hel anden sejlads for øje, egnede sig dog kun dårligt til den farefulde sejlads på Nordsøen, forliste tit.

Peder Rasmussen Jepsen

En mand der lever i et evigt opgør med havet, med hinanden og med den kvinde, han elsker, det var formodentlig sådan Peder Rasmussen Jepsen var, han forsvinder i 1823 ”formodentlig druknet” for Hans hustru Inger gifter sig igen 1 januar 1824. Han er død for i kirkebogen under forlovelser står der følgende: ” Aar 1823 d. 27 Novb. Mødte Ungkarl og Søfarende af Marstal Naaman Faber Hansen 25 år gl. og erklærede at han agtede at gifte sig med afdøde Peder Rasmussen Jepsens enke – Inger Jepsen 33 år – fra Øvrigheden var der anvist den 25 Novb. 1823 – at alt var i orden efter Enkens første Mand Peder Rasmussen Jepsen med hensyn til Arv og Deling for Børnene, der var ingenting på grund af fattigdom. Altså Peder er død før 1823 eller i 1823. Norman og Inger får deres første barn Maren den 22 marts 1824, altså de har været samme juni 1823 så må han have været borte på de tidspunkt.

Inger Madsdatter må absolut have være en stærk kvinde der har fået tingene til at hænge sammen på tros af fattigdom og manglende penge, og 3 børn. Rasmus Rasmussen Jepsen, Ane Kirstine Marie Jepsen og Karen Jepsen Jeg har kikke i Marstal fattigprotokol men her står hun ikke, så var der Søfolkenes sociale hjælpe kasse ”ørekassen” men kender ikke nogen arkivalier for den, så formodentlig har hun har klaret sig med slid og slæb.

Hun bliver altså gift med Normann Faber Hansen der også var søfarende, murer og daglejer. Og de bor i Marstal Skovgyden 54. De får 3 børn Maren Sophie Hansen 1824 og Peder Rasmussen Hansen. Men ulykkerne bliver ved at regne ned over dem Maren dør 1 ¼ år gammel i 1825. Men de får en ny lille pige i 1926 som de også kalder Maren Sophie Hansen.

Livet går sin daglige gang i henved 10 år indtil en ny ulykke rammer den lille familie. Sønnen Rasmus Rasmussen Jepsen og Normann Faber Hansen er sejlet til Langeland, og vender hjem igen den 22 december fra Langeland. De nåede aldrig hjem, det iskolde vand gjorde det hurtigt af med dem, de blev fundet den 12 januar på Storeholm drevet i land og druknede. Det har været rigtig hårdt for den arme kone at miste hele 2 mænd og en søn til Havets kolde og ubarmhjertige grav.

Så er hun atter alene den kære kone, livets hård lod. Men hun er daglejer og kæmper hård for sine børn, og formår at få sine resterende bør godt i vej selv om alle var fattige. Ane Kirstine Jepsen er rejst til Langeland hvor hun er tjenestepige i Tryggelev, Bagenkop og Lindelse og her bliver hun gift med Hans Hansen kaldet Godtfredsen. De rejser til Magleby ved Skælskør.

Karen Jepsen rejser til Enø får plads som tjenestepige hos Morten Christian Bagger gårdmand, indtil hun bliver gift med Peder Pedersen der er prammand de bor i et hus på Enø.

Maren rejser også fra øen til Sparresholm gods hvor hun bliver tjenestepige, her bliver hun gift med kusken på Sparresholm Jens Pedersen

Den eneste der bliver på er sønnen Peder Rasmussen Hansen han bliver krydsmatros og gift med Anne Cathrine Albertsen.

Hvad bliver der så af Inger Jepsen (Madsdatter) hun rejser til Enø og bor hos Karen Jeppesen og hendes mand og dør i 1861 begravet i Karrebæk.

Tjaaa fra starten var hvad jeg viste om Inger Madsdatter at hun var født i Humble og gift i Marstal og fik 3 børn. Men alligevel blev der en historie ud af det. Torben Albert Kristensen slægtsforsker og lærer i det samme syntes at jeg skulle læse bogen "at skrive slægtshistorie" af Kathrine Tobiasen, så det gjorde jeg tak til Torben for rådet.

Globetrotter Norman Faber Hansen

Tip tip oldemor Inger Madsdatter barnebarn.

Marstal var og er en duft af Saltvand og søluft, her er stolthed over forfædrene der stred sig over Nordatlanten i al slags vejr og døde heraf. Sømænd der var lige så meget gift med havet som med konen hjemme. En af dem der sejlede ud var Norman Faber Hansen født i 1868 den 1 februar i Marstal. Hans far var Krydsmatros senere Skipper Peder Rasmussen Jepsen, hans mor Caroline Gjertrud Albertsen blev næsten 100 år på nær en måned. Vokset op i et hjem hvor det ikke var en selvfølge at der kom penge hjem fra havet, de måtte klare sig selv.

Norman er vokset op med skrøner, fortællinger og barske historier om sømandslivet, på havet og i andre lande, dette gav ham en stolthed over sine forfædre, og det, en vished om at han også ville den vej ud og opleve verden. Det var en barsk verden, med kæft trit og retning, dårlig mad og hårdt arbejde.

Norman rejser alligevel ud drevet af udlængsel mod det ukendte. Han rejser som 21 årig i 1889, hvor han fik hyre på en skonnert, som han sejlede med i et halvt år indtil han kom til Göteborg, hvor han fik hyre på et skib til London. Så lå verden pludselig åben for ham, hvis han havde modet til det og det havde han. Han fik hyre på en hjulbåd der sejlede til Konstantinopel, herfra sejlede de med olie til Hamborg.

 Norman fortæller ”Herefter kom jeg med en Fuldrigger til Amerikas vestkyst, (sandsynligvis Chile) her gik jeg i land, og fik job i en salpetermine men lønningerne og arbejdsforhold var dårlige. At grave efter salpeter det var at være udenfor hele dagen under en brændende sol, med meget lidt vand eller skygge. Vi boede under gettolignende og i snavsede forhold. Det blev jeg træt af og gik ombord i en bark der sejlede til Antwerpen og herfra videre til London og til Australien. Hvor jeg gik i land i New South Wales og fik arbejde 300 mil inde i landet i Cockle Creek Smelter hvor jeg arbejdede under jorden for at grave aluminium. Efter et stykke tid kom jeg på nogle små skonnerter som sejlede med de sten vi havde gravet op hen til smelteriet.

Her fik vi en god dagleje for det arbejde, men jeg måtte videre og tog en damper til Manilla. Sammen med en skotte arbejde jeg i en mine 136 mil fra Manilla i 6-7 måneder, men her var så usundt at være der var meget sygdom og betændelse. Så havde Filippinerne stadig ar efter krigen. Så jeg drog derfra med en af de store soldaterbåde til San Francisco”

Filippinske-Amerikanske Krig

Den filippinsk-amerikanske krig var en krig mellem USA og filippinske modstandsstyrker på Filippinerne årene 1898-1913. Konflikten begyndte efter at USA har fået Filippinerne som et resultat af den Spansk-amerikanske krig. Krigen blev officielt afsluttet den 4 juli 1902. Men dele af den filippinske armé og andre modstandsgrupper fortsatte med at føre krig mod USA frem til 1913.

Hundredtusindvis af mennesker døde i USA’s glemte krig på Filippinerne. Kvinder og børn blev sendt i koncentrationslejre. De filippinske militære tab anslås til 20.000, men de civile tab anslås til mellem 250.000 og 1.000.000 filippinere. Under krigen blev 4.234 amerikanske soldater dræbt og 2.818 såret. En ulige krig.

Nornam fortæller videre ”Det var her i San Francisco jeg var den gruopvækkende morgen i 1906 da jordskælvet kom jeg gik på Havnen. Jordoverfladen rystede i en evighed det føltes i hvert tilfælde sådan, men i virkeligheden varede det halvandet minut.  Bristede gasledninger skabte brande og urutinerede brandfolk forsøgte at slukke brande, men forgæves det hele flød sammen til kæmpe brande.  I løbet af kort tid brændte hele byen. Sprængte vandrør over alt, Byen lå i ruiner og aske. Vi rejste til Oakland og fik lov til at bo i nogle hus der i 5- 6 uger. Da vi vendte tilbage til San Francisco var der ingen huse og gaderne var patruljerede af soldater, der forbød os at samle noget op fra gaden. Her kunne jeg ikke blive så jeg tog til Tokoma Washington i nogle år. Men min moder var efterhånden blevet 99 år og jeg fik brev fra hende, hun boede på de gamles hjem i Marstal, så jeg tog hjem for at se hende. Tja og så blev jeg hjemme fik et lille lejlighed i Skippergade 6 forhuset og begyndte at arbejde inden for Frelsens hær. Da han blev ældre kom han på de gamles hjem i Marstal, men gik dog stadig sine ture rundt i byen .

Kommentarer