Alle gårde er sat sammen efter Frede Lunds papire

Dyremosegård før nr. 16

nu mat. 6

Bavnevej nr???

Den 29 oktober 1798, har Carl von Plessen underskrevet et arvefæsteskøde til Bonden Peder Olsen. Han var på dette tidspunkt gift med Maren Larsdatter, som var hans 2 kone. Han havde før, været gift med Karen Sørensdatter. Peder Olsen var født 5 august 1753 i Fodby, hans forældre var Ole Mikkelsen født 1717 og Maren Olsdatter født 1727.

Han får med Karen Sørensdatter 4 børn:

Søren Pedersen
Peder Pedersen
Ane Pedersdatter
Karen Pedersdatter

Desuden har han i 1787, 3 Tjenstefolk
Hans Rasmussen
Peder Rasmussen
Ane Nielsdatter.

I 1789 den 1 februar dør Karen Sørensdatter og han gifter sig med Maren Larsdatter. Som han får 6 børn med:

Hans Pedersen
Maren Pedersen
Kirsten Pedersdatter
Hans Pedersen
Jens Pedersen
Ole Pedersen.

I folketællingen i 1801 han tilsyneladende ikke nogle tjenestefolk.

Avefæsteskøde:

Carl Adolph von Plessen

Herre til Gunderslevholm, Tåstrup og det nye gods Førslev, Fuglebjerg og Fodby godser i sjælland samt Brahlstorf i Holsten, Ridder af , deres Kongelige Majestæts Kammerherre.

Gør det vitterligt:

At som jeg i at overveje de midler ved hvilken på den ene side, de mig tilhørende fidecomisgodser-jordes bønder kunne være i stand til, formeldt en rigtigere og bedre agerdyrkning måde, at opnå velstand og på den anden side Fidicomissets redenuer sættes på en sikker og varig fod, har funden ejendomsmeddelelse og hoveriets afskaffelse at være de tidligere speciel udskiftningen er foregået; så har jeg med hensyn hertil og i medhold af hans kongelige majestæts allernådigste forordning af dato 13 de man. 1769 arvefæstet og skødet ligesom jeg og herved arvefæster og skøder bonden Peder Olsen den gård i Korsør amt, Fodby Sogn a Fodby By under nr. 16 Som han hidtil har haft i fæste,

Sådan starter det arvefæsteskøde der er skrevet i 1798.

Det er et lidt snørklet sprog der i det hele går ud på, at bonden skal holde bygninger og redskaber i forsvarligt stand. Desuden skal de følge gården hvis den sælges. Der står at der skal være 2 vognbester (køreheste) 4 a’3 forsvarlige vognbester (køreheste), 1 beslagene vogn, 1 træ vogn, 1 plov med tilbehør, 1 jern harve og en træ harve. Godsejeren kan til en hver tid besigtige gården og dens tilstand.

Maren Larsdatter dør 27 juli 1814 og Peder Olsen dør 27 februar 1830 og hans søn Ole Pedersen overtager gården. Han bliver gift med Karen Jacobsdatter 29 Oktober 1830.

Så deres husstand ser således ud i 1834:
Ole Pedersen Gårdmand og Sognefoged
Karen Jacobsdatter Hans kone
Maren Meisner Plejebarn
Morten Christensen Tjenestefolk
Jens Sørensen Tjenestefolk
Niels Hansen Tjenestefolk
Margrethe Pedersdatter Tjenestefolk.

I 1840 er deres husstand således:

Ole Pedersen Arvefæster
Karen Jacobsdatter Hans kone
Jens Sørensen Tjenestekarl
Søren Hansen Tjenestekarl
Niels Hansen Tjenestekarl
Karen Nicolaisdatter Tjenestepige.

Ole Pedersen dør den 6-3 1840, under tragiske omstændigheder, han styrter nemlig i en brønd. I nogle skrivelser mellem Læren, Præsten og Biskoppen skrev sognepræsten om Ole Pedersen.

“ Ole Pedersen er en brutal og trættekær mand og tillige meget opblæst, så det vil være nødvendigt at afværge han fra yderligere synd. Har tidligere på grund af dårlige lærer vist uvilje mod lærerne i sognet “

Alt tyder på at han ikke var så let at omgås.

Karen Jacobsdatter gifter sig igen den 2 december 1840, med Jens Sørensen (søn fra Kirkebjergård) og i kirkebogen står der :

Brudgommen har forevist kongebrev. Dato d 29 september 1840, at han tør indlade sig i ægteskab med hans morbroder enke, bruden sender således ?????? til ??? Hospital. Biskoppen har den 2 november 1840 bekendtgjort at denne sum skal være 2 Rd.l. til Slagelse hospital.

I 1845 ser husstanden således ud:
Jens Sørensen Gårdmand
Karen Jacobsdatter Hans kone
Søren Jensen Deres barn
Oline Marie Jensen Deres Barn
Maren Meisner Plejedatter
Niels Hansen Tjenestefolk
Niels Hansen Tjenestefolk
Karen Nielsdatter Tjenestefolk

I 1850 er husstanden:
Jens Sørensen Gårdmand
Karen Jacobsdatter Hans kone
Søren Jensen Deres barn
Oline Marie Jensen Deres Barn
Maren Kirstine Jensen Deres barn
Niels Jensen Tjenstekarl
Ane Margrethe Jensdatter Tjenestepige
Dorthe Kirstine Poulsdatter Tjenestepige.

I 1860 ser husstanden således ud:
Jens Sørensen Gårdmand
Karen Jaconsdatter Hans kone
Søren Jensen Deres barn
Oline Marie Jensen Deres barn
Maren Kirstine Jensen
Ane Margrethe Jensen Deres barn
Peder Christensen Tjenestekarl
Dorthe Kristine Poulsen Tjenestepige
Jacob Henriksen Tjenestekarl.

I 1870 ser husstanden således ud:
Jens Sørensen Jordbruger
Karen Jacobsdatter Hans kone
Søren Jensen Søn
Marie Oline Jensen Datter
Ane Margrethe Jensen Datter
Hans Hansen Tjenestefolk
Christian Frederik Henriksen Tjenestefolk.

Ane Margrethe Jensen bliver gift med søn fra Stenlængegården i Holsted Jens Jensen den 8 december 1876.

Jens Sørensen bliver syg og bliver indlagt på Præstø amtssygehus og dør 7 November 1878 64 år. Jens Jensen overtager gården 1 Maj 1878, og i 1880 ser husstanden således ud:

Jens Jensen Gårdejer
Ane Margrethe Jensen Hans kone
Jens Christian Jensen Søn
Jensine Marie Jensen Datter
Karen Jacobsdatter Husfaderens svigermoder på aftægt.
Hansine Oline Nielsen Tjenestepige
Karen Kirstine Pedersen Tjenestepige
Frederik Jørgensen Tjenestekarl.
Hans Peter Anton Michaelsen Tjenestekarl.

Husstanden i 1890:
Jens Jensen Gårdejer
Ane Margrethe jensen hans kone
Jens Christian Jensen Søn
Jensine Marie Jensen Datter
Anna Kirstine Jensen Datter
Hans Jacob Jensen Søn
Frederik Jensen Søn
Maren Marie Poulsen Pige
Sofie Frederikke Hemmingsen Pige
Johan Peder Poulsen Karl
Vilhelm Pedersen Karl
Hans Christian Hansen Dreng
Karen Jacobsdatter (Jensen) Husmoderens moder på aftægt.

Karen Jacobsdatter dør 1894 den 5 Oktober 83 år.

Husstanden i 1901:
Jens Jensen Gårdmand
Ane Margrethe Jensen hans kone
Jensine Marie Jensen Datter
Anna Kirstine Jensen Datter
Hans Jacob Jensen Søn
Frederik Jensen Søn
Anders Karl Jensen Søn
Hans Peder Olsen Karl

Husstanden i 1906:
Jens Jensen Gårdejer
Ane Margrethe Jensen Hans kone
Jensine Jensen Datter
Kirstine Jensen Datter
Sofie Jensen Datter
Hans Jensen Søn
Frederik Jensen søn
Karl Jensen Søn.

Husstanden i 1911:
Jens Jensen Gårdejer
Ane Margrethe Jensen Hans kone
Hans Jensen Søn
Frederik Jensen Søn
Dortea Andersen Tjenestefolk
Frank Rasmussen Tjenestefolk

Ane Margrethe Jensen dør 17 Februar 1915 i Hjemmet.

Husstanden i 1921:
Jens Jensen Gårdejer
Kirstine Jensen Datter
Hans Jensen Søn
Karl Jensen Søn
Kirstine Henriksen Tyende
Gerda Klausen Tyende
?????? Henriksen Tyende.

Lidt om Jens Jensen

Jens Jensen var født i Holsted, Herlufsholm sogn, dem 28 Februar 1842. Hans fader var gårdmand Jens Nielsen og hans moder var Maren Jensdatter. Jens Hansen aftjener sin værnepligt i Århus ved rytteriet, hvorefter han overtager sin hustrus fødegård, Dyremosegaard, den 1 Maj 1878.

Han var gift med Anne Margrethe Jensen født 9 April 1952, på gården, det var hendes fader Jens Sørensen der havde gården. Hendes moder var Karen Jacobsdatter.

Gården ligger ca. 1 km fra Fodby, og ligger omtrent midt på sine bølgeformede jorde nord for Fodby. Har været arvefæste under Fodbygård siden 1795, men de nuværende bygninger er opført i 1886-87.

Jens Jensen havde en besætning på, 20 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve, 1 tyr af racen rød dansk malkekvæg. Desuden havde han 6 heste, 5 plage og føl samt 2 får. Hestebesætningen var højt præmierede avlsdyr.

Han var en af egnens mest fremmeligste landmænd, men var samtidig en god familiefader. Dog har han taget del i det offentlige liv ved bland andet at have været i sognerådet, mejeriledelsen, og i brugsforeningen. Men det var som praktisk landmand han huskes på Fodby egnen.

Han havde 9 børn, hvor af sønnerne var overretssagfører Chr. Jensen Næstved, og en anden overtog Kirkebjerggaard.

Hans Jensen fortæller om hvordan man høstede på Dyremosegård.

Hans Jensen er søn af Jens Jensen og Anne Margrethe Jensen på Dyremosegård, og overtog i 1921 Kirkebjerggård. Han blev gift med Karen Marie Andersen fra Bistrup, hendes far og mor havde Merrizhøj, og hed Mads Rasmus Andersen og Anne Kirstine Jørgensen.

Hans Jensen har lavet en beretning til Dansk Folkemindesamling, om hvordan livet var under høsten på og i Fodby, omkring slutningen af det

1800 århundrede. Han er født på Dyremosegård 19 januar 1885, som nr. 5 i en børneflok på 9. De måtte tidligt lærer at tage fat på arbejdet, især i høsten.

Der var 2 karle på gården hele året, de gik slog kornet. De begyndte altid med rugen. Den blev slået “imod” for den var så lang at den ikke var til at meje fra og lægge på skår. De samme metoder blev anvendt til hveden og havren.

Børnene gik og tog sæden fra og lavede negene. Pigerne og hans far bandt dem. Den der bandt det sidste rugneg på marken, blev kaldt “Rugstodder” og den der bandt det sidste hvedeneg blev kaldt for “Hvedefrit“. Dernest hed det “Bygkælling” og “Havrenak”. Dette er hvad enten det er en mand eller kvinde, der blev sidst færdig med sit skår.

Det sidste neg af hver sædart, blev pyntet i toppen med blomster og 3 bånd ,og skulle så sættes så højt, at alle naboerne kunne se det. Når der så var høstgilde på gården, skulle Rugstodderen altid åbne ballet med et af de andre øgenavne.

Det var gammel skik på Dyremosegård at det var en pige der lukkede ladeporten efter det sidste læs, for så fik vi mange kviekalve året efter.

Jens Jensen var meget overtroisk og der blev aldrig startet noget ny på en mandag, og der blev aldrig mejet fra rugen på en lørdag. Der blev heller aldrig begyndt på at kører neg hjem, på en mandag.

De havde kun en tærskemaskine og det foregik med heste den ikke kunne rense sæden. Derfor måtte de rense den på en kastemaskine dagen efter, de var færdig med at tærske. Det tog gerne et par dage om vinteren, og rensemaskinen den var med håndkraft. De havde også en stubmølle, der stod på den ene længe. Den malede de kornet på.

Omkring 1890 begyndte græsslåmaskinerne at komme frem, og det lettede høstarbejdet meget. Det gav karlene tid til at binde negene sammen med pigerne. Det neg der var bundet i hånden var hurtigere til at tørre, en de neg der var bundet med selvbinder. Den første blev købt af gamle Poulsen på Nodrgården. Den havde 4 vinger, en blå en rød og en gul og grøn. Det var en syn især for børnene når alle fire vinger drejede rundt.

Jens Jensen sprang det led i udviklingen over og købte en selvbinder i 1901. I 1901 var Hans Jensen blevet anden karl på gården og så slap han for leen. Derimod skiftedes han med forkarlen til at kører selvbinderen, som der var 3 Frederiksborg heste for.

Hans Jensen bliver i 1922, den 23 maj gift med Karen Marie Andersen , med forinden, har han købt Kirkebjerggård i 1921 af sin slægtning Oline Olsen.

Overskrift 1

Baunegaard mat. Gammel nr. 17 nyt nr.7

Bavnevej nr.???

Gården har navn efter et højdepunkt, der ligger på dennes jorde. En Bavnehøj er markante og højtliggende steder i landskabet, ofte gravhøje, hvor man har afbrændt bål om varsel om fjendtlige angreb. Ofte var der et helt net af bavnehøje. På denne måde kunne man hurtigt give besked om fjendens bevægelser. Fodby Baunen var er? 20 meter.

I 1791 udsende Plessen et brev til bønderne hvor i han spurgte hvad bønderne mente om betingelserne i de forlagt udskifte og Ole Mikkelsen svar til Plessen er: “Jeg holder mig mit høje herskab efter rettelig, indtil jeg ser min lod, kan jeg så tåle at betale mere så er jeg villig dertil.”

Ole Mikkelsen skulle således, have købt gården til arvefæste i 1795, men han dør den 13 april 1794 og når det således ikke. Han er født i 1717, og hans kone hed Maren Olsdatter døbt 18 maj 1727. Begge er født i Fodby. De bliver gift den 6 januar 1749 i Fodby kirke. Dette er han kone nr. 2 hvad den første hedder ved jeg ikke. De får 2 børn Peder Olsen senere gårdmand på Dyremosegård, og Mads Olsen overtager Baunegård Hans husstand i 1787 er således:

Ole Mikkelsen gårdmand
Maren Olsdatter hans kone
Mads Olsen søn

Tjenestefolk:
Hans Christophersen
Niels Rasmussen
Birthe Pedersdatter

Det er således Mads Olsen, døbt 12 september 1756 i Fodby, der køber gården til arvefæste. Og gården ligger på dette tidspunkt nede i byen Fodby. Det er der hvor Fodbygade nr. 8 er i dag. Han bliver gift med Bodil Madsdatter 20 juli 1790. Hun er i 1787 tjeneste pige hos Jørgen Hansen som havde Sandagergård. Hun er dog fra Fodby og er født 1766.

Husstanden er således i 1801:

Mads Olsen Gårdmand
Bodil Madsdatter hans kone
Peder Madsen søn døbt 11 juli 1790
Ole Madsen søn døbt 1792
Mads Madsen søn døbt 25 december 1893
Hans Madsen søn døbt 1796
Povel Madsen søn døbt 29 juni 1800
Maren Olsdatter enke husfaderens moder.

Tjenestefolk:
Peder Pedersen
Anne Madsdatter

Maren Olsdatter dør 26 december 1801 i Fodby. Og i 1803 får Mads Olsen og Bodil Madsdatter endnu en søn der hedder Niels Madsen, døbt i 1802 den 3 oktober.

Hvor ender Mads Olsen og Bodil Madsdatters børn så:

Peder Madsen bliver gårdmand på Bækmosegård, bliver gift med Marie Mikkelsdatter fra Karrebæk.

Ole Madsen bliver gårdmand på Maglestensgård, (det er den der hedder Bangsholm i dag). Bliver gift med Ane Pedersdatter fra Fodby.

Mads Madsen bliver gårdmand på Baunegård bliver gift med Marie Pedersdatter fra Fodby

Hans Madsen bliver gift med Maren Jensdatter han er husmand, daglejer

Povel Madsen husmand og væver i Skraverup, gift med Karen Hansdatter fra Fodby.

Niels Madsen husmand Fodby

Mads Olsen dør 10 september 1831 i Fodby 75 år gammel. Sønnen Mads Madsen overtager gården. Han er i 1823 den 21 november blevet gift med Marie Pedersdatter. Hun var hans kusine, født 21 april 1801 i Fodby.

Mads Madsen er født i 1793 og døbt 23 december. I 1823 den 28 november får de en dreng de kalder Peder Madsen, men han dør i 1825 den 28 oktober.

Husstanden er i 1834 således:

Mads Madsen gårdmand
Marie Pedersdatter hans kone
Maren Madsdatter datter født 23 april 1831
Peder Madsen søn født 20 Januar 1834
Bodil Madsdatter enke aftægtskone Mads Madsens moder.
Jens Larsen tjenestefolk
Anders Sørensen tjenestefolk
Ane Marie Larsdatter Tjenestefolk
Hans Pedersen almisselem.

Således går livet vider og i 1840 har de fået 2 børn mere, Mads Madsen født 2 oktober 1836, og Hans Madsen født 11 februar 1842, så husstanden ser således ud:
Mads Madsen Arvefæster
Marie Pedersdatter hans kone
Maren Madsdatter datter
Peder Madsen søn
Mads Madsen søn
Hans Madsen søn.
Bodil Madsdatter aftægtskone husfaderens moder
Anders Sørensen tjenestefolk
Hans Pedersen tjenestefolk
Karen Marie Meisner tjenestepige.

Husstanden i 1845:
Mads Madsen gårdmand arvefæster
Marie Pedersdatter hans kone
Bodil Madsdatter husfaderens moder
Maren Madsdatter datter
Peder Madsen søn
Mads Madsen søn
Hans Madsen søn
Anders Sørensen tjenestefolk
Hans Madsen tjenestefolk
Ane Kirstine Hansdatter tjenestepige

Mads Madsen dør 4 juni 1847 i Fodby, af en infektion, bliver 55 år gammel. Enken meddeler til herredsfogeden følgende gennem gårdmand Jens Pedersen af Fodby:

År 1847 den 4 juni anmeldte gårdmand Jens Pedersen af Fodby, at gårdmand Mads Madsen i dag er død.

Efterlader sig i ægteskab med Marie Pedersdatter samavlede børn:

1. En søn Peder Madsen 13 år gammel
2. En søn mads Madsen 10 år gammel
3. En søn Hans Madsen 5 år gammel
4. En datter Maren Madsdatter ugift.

At ?????????? Anmelder at enken ønsker at hensidde i uskiftet bo???? Hun agter at spørge om amtets tilladelse.

Tiladelse den 27 juni 1847. Dette er hvad der står i Skiftepapirene.

Marie Pedersdatter driver gården videre og i 1850 er hendes husstand således:
Marie Pedersdatter gårdmandsenke, husmoder
Maren Madsen datter
Peder Madsen søn
Mads Madsen søn
Hans Madsen søn
Bodil Madsdatter bedstemoder der forsørges af husmoderen
Peder Hansen tjenestekarl.

Bodil Madsdatter dør 1852 den 27 februar. I skiftepapirene står der:
Anmeldelse!
År 1852, 27 februar blev det anmeldt at aftægtskone Bodil Madsdatter gårdmand Mads Olsens enke i Fodby i dag er død 85 år gammel, efterladende sig følgende børn og børnebørn:

1. En søn Peder Madsen gårdmand i Fodby
2. En søn Poul Madsen gårdmand i Skraverup
3. En søn Niels Madsen gårdmand i Skraverup
4. En søn Søren Madsen indsidder i Skarverup
5. En søn Jens Madsen tjenende på ????? i Skelby
6. En afdød søn Mads Madsen der så efterlader sig.
En søn Peder Madsen 18 år
En søn Mads Madsen 15 år
En søn Hans Madsen 10 år
En datter Maren Madsdatter ugift
7. En afdød søn Hans madsen der så efterlander sig
En søn Jens Hansen 22 år
En datter Marie Hansdatter ugift.

Husstanden i 1855 er efter bedstemoderens død:

Marie Pedersdatter gårdmandsenke husmoder
Peder Madsen søn
Mads Madsen søn
Maren Madsdatter datter
Hans Madsen søn
Marie Nielsdatter tjenestepige.

Maren Madsdatter bliver gift den 2 juli 1858 med Søren Hansen Kirkebjerggård Fodby, og lever sit liv der.(Se Kirkebjergård)

Så i 1860 er husstanden svundet noget ind:

Marie Pedersdatter gårdmandsenke Husmoder
Peder Madsen gårdbestyrer søn
Mads Madsen søn
Hans Madsen søn

Peter Madsen rejser til Vindeby i Sandby sogn, og bliver gårdejer. Han bliver gift med Karen Marie Jensen, i Herlufmagle den 9 februar 1862.

Husstanden 1870 er:
Marie Pedersdatter gårdmandsenke husmoder
Mads Madsen søn
Hans Madsen søn
Ole Hansen tjenestefolk
Christoffer Andersen tjenestefolk
Hans Peter Rasmussen tjenestefolk
Hanne Marie Dorthe Rasmussen tjenestepige
Karen Marie Rasmussen tjenestepige.

I 1875 overdrager hun gården til sin søn Mads Madsen og her foreligger et skøde:

Skøde

Jeg undertegnede Marie Pedersdatter, som hensidder i uskiftet bo efter min afdøde mand gårdmand Mads Madsen i Fodby sælger overdrager og skøder herved til min søn Mads Madsen den mig ifølge til min salig mand af 28 februar 1832, solgt 28 marts samme år og skifteattest som tinglæses samtidig hermed, tilhørende arvefæsteejendom under Fodby Gård, gården matr. Nr. 7 i Fodby By og Sogn, under Østreflakkebjerg Herred, Sorø amt af hartkorn 8 tdr. 2 fdkr. ¼ album, gammel skat 45 rdl. 66sk. Med tilhørende hus matr. Nr. 25 sammesteds af hartkorn 0 tdr. 3skp 2 ¼ alb. Gammel skat 2 rdl. 27 sk. Med alt tilliggende og tilhørende, samt ejendommens besætning, inventarium og mit øvrige ind- og udbo på følgende vilkår.

1

.: Overdragelsen sker med de rettigheder og herligheder samt byrder og forpligtigelser ejendommen har tilhørt min salig mand og mig ifølge de ovennævnte adkomster der henvises til det oprindelige arvefæsteskøde på samme, blandt hvis bestemmelser bemærkes at der af matr. Nr. 7 svares i arvefæsteafgift og som vederlag for kirketiender årligt i alt 55rdl. 8skp. Rekognation ved ejerskifte 40 rdl. Og af huset matr. Nr. 25 svares årlig afgift 6 rdl. At der for arveafgiften er forbeholdt 1. Prioritet, at ejendommen ikke må udstykkes eller henlægges under en hovedgård, at jagtretten er forbeholdt og at huset stedse skal være forsynet med bygning og beboer.

Ifølge tinglæst konstateret tiendefortegnelse og afløsningsforretning påhviler der ejendommen årligt vederlag præstetiende 1 td. Rug 1 ½ td. Byg og 1 ½ td. Havre samt for kvægtiende og ????? Til præsten 2 skp. 1 1/8 fdk. Byg og til skolelæren 2 fdk. Byg.

Huset mart. Nr. 25 er bortfæstet til Niels Madsen for livstid. Dette fæste såvel som et af mig til Niels Madsens børn givet fæsteløfte på hus og jordlod, med undtagelse af den gamle husplads i byen, skal respekteres og overholdes af min søn og følgende ejer.

Når Niels Madsens, fæste ret til den gamle husplads i byen ophører er min søn eller daværende ejer af den solgte ejendom pligtig til at overdrage bemeldte husplads til min datter Maren i ægteskab med Niels Mortensen her i Fodby eller hendes arvinger omkostningsfrit og uden noget vederlag til ejendom, såfremt dette kan lade sig gøre uden krænkelse af bestemmelserne i det oprindelige arvefæsteskøde, og ellers til vedvarende brug imod en årlig afgift der ikke må overstige 5(fem) ??

2

.: Alle skatter, afgifter og byrder som herefter forfalde til udredelse af ejendommen tilsvares af min søn.

3

.: Min søn og følgende ejer af gården er pligtig til at: At indrette et bekvemt, godt, lyst og lunt værelse med kakkelovn af passende størrelse og fornøden adgang ved siden af det nuværende sovekammer i gårdens stuehus til afgift fri bolig og brug for så længe jeg lever. Om jeg end måtte flytte bort fra gården, skal dette værelse dog blive stående til min rådighed og det være mig forbeholdt at flytte ind deri når jeg finder det for godt.

B

.: At udlevere mig af det i gården værende indbo, fornøden møbler, sengeklæder og fornøden linned til brug i det under A: ommeldte værelse eller hvor jeg ellers tager ophold men disse genstande skulle dog ved min død falde tilbage til gårdens ejer under den betingelse, som omhandles i efterfølgende litra F.

C

.: At Betale mig årlig så længe jeg lever 800, skriver otte hundrede kroner med en fjerdedel hver 1. Januar, 1. April, 1. Juli og 1. Oktober. Afgår jeg med døden imellem forfaldsdatoerne tilkommer gården ingen tilbagebetaling af det forud erlagte beløb.

D

.: Så længe jeg forbliver boende i gården forbeholder jeg mig at nyde alle mine fornødenheder af kost, varme, lys, renlighed og pleje sammen med min søn og familie og skal som derfor være forpligtet til at hente læge og medicin til mig, og at afgive befordring til kirke, købstad og familie når og så ofte jeg forlanger.

E

.: Flytter jeg fra gården skal dens ejer foruden det i litra C. fastsatte kontante beløb være pligtig at levere mig årlig 1 favn tørt og sundt bøgebrænde og 4 forsvarlig godt to hestes læs veltilberedt og tørt tørv fra gårdens mose, frit tilbragt på min bopæl, eller at betale sammes værdi penge brænde med 36 kroner og tørven med 10 kroner pr. læs.

F

.: At bekoste mig en hæderlig og anstændig begravelse efter min stilling og egnens skik, imod at beholde de møbler og det linned jeg har udtaget i henhold til litra B, men ikke mine gangklæder eller de rede penge og pengebeviser jeg efterlader mig. Bekostes begravelsen af en anden end gårdens ejer får denne intet krav på de møbler og sengeklæder og det linned jeg har haft i brug.

De her i tagne forbehold og gårdens ejer pålagte ydelser skulle hæfte på gården matr. Nr. 7 i Fodby med afgrøde, besætning og inventarium, samt på huset matr. 25 samme steds med prioritet næst efter arvefæsteafgiften så længe jeg lever, men kunde efter min død forlanges udslettede i henhold til begravelsesattest.

Og da min søn har udbetalt den imellem os vedtagne købesum 12000 kroner, skriver tolv tusinde kroner, og ved denne overdragelse anser sig fyldestgjort for fædrene - og mødrende arv lige med sine søskende til beløb 28000 koner, skriver otteogtyve tusinde kroner, så fraskriver jeg mig og mine øvrige arvinger al lod og del i den ovennævnte arvefæsteejendom, som herefter skal tilhøre min søn Mads Madsen og hans arvinger fri for vanhjemmel ?

Med hensyn til stempelafgiften ansættes den overdragne faste ejendom

(jorder med bygninger)til 54000kr.

Hertil årlig afgift 61 rdl. 8 sk. Eller kroner 122,160x25= 3054kr.

Er 57054kr.

Besætning, inventarium og øvrige ind - og udbo til 10000kr

Stempeltaksten udgør således 380 kr. 35 øre og 1 kr. 65 øre

Hvortil ydere kommer for arveskat 4 kr. 65 øre tilsammen 386 kr. 65 øre

De i 3. Post køberen pålagte forpligtelser ansættes med hensyn til at skødet bliver at tinglæse tillige som pantedokument således:

Indretning af bolig 100kr

Årlige ydelser ifølge litra C. 800kr

Underhold og kørsel ifølge litra D. 200kr

Brænde og tørv ifølge litra E. - 76- 1076kr. X5 = 5380kr

Hvorimod intet kan beregnes for begravelsen da herfor udgør

Tilstrækkelig vederlag i den af mig forbeholdne møbler m.v.

Er 5480 kr.

Til bekræftelse med min underskrift i vidners overværelse

Fodby den 24 juli 1875

Marie Pedersdatter

M. fø. Pen

Til vitterlighed om underskriften og om at lovens 5-1-7 er iagttaget.

S.P. Hansen Niels Frederik Nielsen

At den mig tilkommende rekognation ved ejerskifte for gården matr. Nr. 7 i Fodby er mig i dag betalt med 80 kr. firsindstyve kroner attesteres herved .

Fodbygård den 24 jul 1875 H. Lange

Læst under Flakkebjerg herred ret 28 juli 1875

Og indført i skøde og panteborg R pag. 1 Arnesen

Gebyr 352 kr. 05 øre

Genpartens rigtighed bekræftes

Mads Madsen

Umiddelbart efter er der fortaget en brandtaksation:

Brandforsikring for Baunehøj matrikel 7 Fodby.

Løb. 137 grd. Nr. 17 opslag 60 akvarier online.

Undertegnede sognevurderingsmænd har i dag foretaget følgende beskrivelse og vurdering til indberetning i den Almindelige brandforsikring for landbygninger!

Forsikring nr. 15 matrikel 7 Fodby by, gårdejer Mads Madsen i Fodby Fodbygårds gods.A:

Stuehus i øst og vest, 16 fag 39 17/24del alen langt, med tilbygning nord 7 ½del alen dyb på 12 fag,3 10/24del alen højt, opført af ege bindingsværk, brændte sten, og stråtag. Tilbygningens dybde 3 8/24del alen, 3 10/24del alen højt.

A: fandtes indrettet til soveværelse og bageovn til eget brug, af bindingsværk, og væge af brændte sten, taget er tagsten.

Indrettet fra øst, 2 fag gennemgang, 5 fag til mælkekammer, bryggers, skorsten, gang, kammer, bageovn til eget brug. 3 fag dagligstue med flisegulv, soveværelse med bræddegulv. 2 fag mellem stue og pigekammer, 3 fag til sal, med bræddegulv. 1 fag til huggehus; sammenpløjede bræddeloft, overalt fornødne vinduer og døre, alderen vides ikke, udmærket holdt ved lige, den er tidligere forsikret med tilbygninger for 1600 Rdl.

Det blev som nybygning vurderet uden fundamenter,

3 fag a´ 200 kr. i alt 600 kr.
9 fag a´ 250 kr. i alt 2250 kr.
4 fag med udbygning a´ 350 kr. i alt 1400 kr.

Til sammen 4250 kr.

Med brug og ælde skønnes den forringelse med 1/10del og ansættes således til forsikring til 3825 kr. B.C.:

Sidelænge nord og syd sammenbygget med a i øst, 15 fag 36 alen lang, 9 ½del alen dyb og 4 alen højt og opført af bindingsværk med ler og brænde sten og stråtag.

Indrettes fra nord, 4 fag gang, kammer, vognremise med løst bræddeloft, 2 fag tørvehus, 2 fag fårehus, 4 fag lade, 3 fag lo, alder, blev bygget 1847, godt holdt ved lige. Tidligere forsikret for 530 Rdl.

Denne bygning blev uden fundamenter, som nybygget vurderet,

4 fag a´250 kr. faget i alt 850 kr.
11 fag a´ 160 kr. faget i alt 1760 kr.

i alt 2640 kr.

Forringes 1/10del til forsikring 2376 kr. D.:

tværbygning øst- vest sammenbygget med B, C og E, 19 fag, 47 16/24del alen lang, 4 alen høj, opført ag bindingsværk og brændte sten, og stråtag.

Indrettet fra vest, 4 fag kostald, 2 fag karlekammer, sammenpløjet bræddeloft, over 6 fag, 3 fag lo, 4 fag lade, 2 fag port, 4 fag lade, denne bygning blev uden fundamenter som nybygning tidligere forsikret for 980 Rdl.

Som nybygning vurderet,

19fag a´170 kr. faget 3230 kr.

Forringet 1/10del og til forsikring 2907 kr.E.:

Sidebygning nord, syd og sammenbygget med A i vest og D i syd, 18 fag, 45 alen lang 9 14/24del alen dyb, 4 alen høj, opført af bindingsværk, væge af ler og stråtag.

Indrettet fra syd, 8 fag hestestald, sammenpløjet brædeloft, 3 fag foderlo, med loft, 4 fag hesteomgang, 3 fag hukkehus, bygget 1851, godt vedligehold, tidligere forsikret for 630 Rdl.

Denne bygning blev uden fundamenter vurderet,

18 fag a´170 kr. faget 3060 kr.

Forringet 1/10del til forsikring 2754 kr.
F.: Tærskemaskine uforandret 450 kr.
G.: Hakkelsemaskine uforandret 120 kr.
H.: En post vurderet til 50 kr.

Brøndvæg findes ikke mere.J.:

net svinehus ligger nord, syd, 3 6/24del alen, fra D i syd, 3 fag, 8 11/24del alen dyb, 9 15/24 del alen langt, 3 alen høj, opført af kampesten, fyrreovertømmer, stråtag, med sammenpløjet bræddeloft, fornødne vinduer og døre, bygget 1872, den blev nu, som nybygning og ansættes således til forsikring,

3 fag a´200 kr. faget 600kr.
Den falder på kampestensmurene 150 kr.

Tilsammen 13072 kr.

Nærmeste nabo er forsikring nr. 9 i 1 og ½ alens afstand.

Denne forretning er fortaget efter samviterlighed og således at vi som retskafne mænd bekræftes sammen med vores ed.

Fodby den 2 november 1875

Peter Nielsen Knud Lund
Formand Vurderingsmand

Modtaget for forretningen 4 kr.
Beskrivelsen 1 kr.
Branddirektøren 2 kr.
7 kr.

P. Nielsen

Forevist og efterset 7 januar 1876

C.C: HemmingsNr. 141 En foreløbig forretning.

Undertegnede sognevurderingsmænd har i dag foretaget følgende beskrivelse og vurdering til indtegning i den almindelige brandforsikring for landbygninger, Fodby Sogn, Fodby mark, Fodbygårds gods. Nyt forsikrings nr. matrikel nr.

For gårdejer Mads Madsen i Fodby By forsikringsnummer 15 matrikel 7. A.:

Han har opført en ny bygning ude på hans mark, flere hundrede alen fra hans gård i Fodby. Sidelængen i øst og vest 17 fag opført grundmuret af en sten mur, sidevange og gavle, fyrreovertømmer og fyrre indvendige skillerum - tømmer, blottet under og overgavle, stråtag.

Matriklen fra øst, vognremise, lade, lo, og huggehus med 4 gemenkørsels porte med murede buer som nybygning til forsikring vurderet,

17 fag a´220 kr. faget 3740 kr.B.:

En tværbygning sammenbygget med A i nord, 5 fag til en begyndelse opført af grundmur af en stenmur i sidevangen ingen under og over gavle. Fyrreovertømmer og indvendige skillerumtømmer længden på A 43 5/24del alen dybten 15 alen, højden 4 ½alen, længden på B 13 20/24del alen, dybden 15 alen, højden 4 ½ alen, som nybygning til forsikring vurderet,

5 fag a´220 kr. 1100 kr.

Indrette til lade, gemenkørselport med bue over. Her falder alt på kampestensmuren 1000 kr., nærmeste nabo mange 100 alen fra bygningen.

Denne forretning foretaget efter samvitterlighed og således vi som retskafne mænd tør bekræfte efter ed.

Fodby 12 juli 1876
Peter Nielsen Knud Lund

Formand b Vurderingsmand.

Alt tyder på at den gamle gård, der lå nede i byen er vurderet 1875, han er så påbegyndt den ny 1876.

Hans Madsen bliver gift 30 april 1878 i Fodby med Maren Lund, men hun dør i 1876, og han gifter sig igen den, 14 juni 1878 i Fodby kirke med Wilhelmina Caroline Cecilie Lund. De har Bavelse mølle.

Mads Madsen bliver gift i Vallensved, med Ane Kirstine Madsen fra Vallensved den 7 oktober 1876.

Husstanden i 1880 er:

Mads Madsen gårdejer
Ane Kirstine Madsen hustru
Marie Pedersdatter Gårdejerens moder.
Oline Dorthea Marie Madsen datter
Kirstine Nielsen tjenestepige
Maren Kirstine Jørgensen tjenestepige
Christoffer Andersen tjenestekarl
Peder Christian Jensen tjenestekarl
Hans Peder Madsen tjenestedreng.

Den 26 september 1884 dør Marie Pedersdatter 83 år gammel, i skiftepapirerne står der følgende:

År 1884 den 26 de. September anmeldte gårdejer Niels Mortensen i Fodby, at Marie Pedersdatter, enke efter Mads Madsen sammesteds, 83 år gammel i dag er afgået ved døden uden at efterlade noget.

Mads Madsen dør den 21 april 1886 i Fodby, og i skiftepapirerne står der:

År 1886 den 22 april anmeldter at arvefæstegårdmand Mads Madsen af Fodby 49 år gammel igård er afgået ved døden. Enken agter at andrage om tilladelse om at hun måtte sidde i uskiftet bo med umyndige fællesbørn.

År 1886 22 maj:

Til protokollen et andragende fra enken efter den under 21 f. m. afdøde arvefæstemand Mads Madsen af Fodby mark, ane madsen om at måtte forblive hensiddende i uskiftet bo efter hendes overnævnte mand med deres 3 umyndige fællesbørn, memlig Oline Dorthea Marie Madsen 7 ½ år gammel, Bertha Petrea Hansine Madsen 3 ½ år gammel, Marius Peter Madsen, 1 ½ år gammel.

Da andre ????? var påtegnet attest om at andragerinden er en huslig og forstandig kvinde blev det efter omstændighederne bevilget.

I Næstved Tidende stod der følgende vers:

Gårdejer Mads Madsen
Af Fodby

Din moders fødselsdag du os forlod,
Og smertens lange, tunge strid blev endt.
Vi fattede ej, at du som var så god,
Blev denne svære lidelse tilsendt.

Men engang klart vi lære skal: “hvorfor”,
Og engang tale om det svundne liv,
Og engang se tilbage på var jord,
Hvor gud os satte ved sit store: “bliv”.

Nu er det svært at bøje var natur,
Som gud dog nænner ej skal synke ned
Til mørkets fyrste, som står nok på lur,
Men Kristus købte sjælene til fred!

O. fader! Mand! Og ven og slægtning kær!
Bedrøvet tage afsked vi med dig,
Men du har vundet påskeglæden der,
Hvor alt er lys og fest i himmerig.

Så skal din hustru, dine børn ej stå
Foruden trøst ved faders hvilested,
De har et evigt håb at bygge på,
Farvel du kære gode sjæl med fred

Hans efterladte

Ved J. O. J……

Husstanden er således i 1890:
Ane Kirstine Madsen Enke gårdejer
Oline Marie Madsen datter
Bertha Petrea Hansine Madsen datter
Marius Peder Madsen søn
Hans Peder Christiansen gårdbestyrer
Peder Nikolai Klausen Karl
Jens Peder Pedersen dreng
Eline Marie Nielsen pige
Hanne Mortensen pige.

I 1892 dør datteren Oline Marie Madsen den 25 juli 1892, og hendes søster Bertha Petrea Hansine dør den 18 november 1892 på Emilievej 3b Frederiksberg, begge begravet i Fodby. Dette må absolut have været et hårdt slag for familien. I skifteprotokollen står der under Bertha, (kan ikke finde Olines) står der:

År 1892 den 21 d. m. fremlagt til protokollen, skrivelse af 21 dennes, hvor med birkedommer i Frederiksberg, anmelder, at Bertha Petrea Hansine Madsen af Fodby9 år gammel. Datter af afdøde gårdmand Mads Madsen, samme sted den 18 ds. er død på Emilievej 3b Frederiksberg.

Således er husstanden i 1901blevet til:
Ane Kirstine Madsen Enke gårdejer
Marius Peter Madsen søn
Hans Jensen gårdbestyrer
Olga Marie Larsen pige
Maren Kirstine Larsen pige
Jens Christian Pedersen karl
Husstanden i 1906 giver ikke mange forandringer:
Ane Kirstine Madsen gårdejer
Marius Peter Madsen søn gårdbestyrer
Emilie Kirstine Larsen tjenestepige
Mathilde Mortensen tjenestepige
Peder Pedersen kreaturpasser.
Karl Viktor Pedersen tjenestedreng

Husstanden i 1911:
Ane Kirstine Madsen enke gårdejer
Marius Peter Madsen søn gårdbestyrer
Niels Hansen tjenestefolk
Karl Hansen tjenestefolk
Kirstine Jensen tjenestepige
Karen Nielsen tjenestepige

Marius Peter Madsen bliver gift med Maren Kirstine Petrine Sofie Pedersen, den 16 oktober 1914. Hun kommer fra Nordgård i Skraverup og hendes forældre var Niels Pedersen og Elisabeth Jensen. Hun er født 3 juni 1890 i Skraverup og han er født 5 december 1884 i Fodby. Husstanden er således forøget i 1916:
Ane Kirstine Madsen enke gårdejer
Marius Peter Madsen gårdbestyrer
Petrine Madsen hans kone
Udøbt dreng søn (Aksel)
Kirstine Petersen pige
Gudrun Pedersen pige
Niels Hansen karl
Thorvald Frederiksen karl

1919 den 24 juni dør Ane Kirstine Madsen, og i skiftepapirerne står der:

År 1919 den 26 juni anmelde gårdejer M. P. Madsen, Fodby, at agns moder M. Madsen enke Ane Kirstine Madsen den 24 ds. Er afgået ved døden, 63 år gammelEnken der hensad i uskiftet bo efter nu den 21 april 1886 afgået ægtefælle, efterlader af livsarvinger kun anmelderen, der overtager boet til privat skifte.

Den 19 december år 1919 i skiftet:

År 1919 19 december fremlagde i boet efter Ane Kirstine madsen af Fodby, der den 24 juni d.å. Arveanmelderen fra selvskiftet arvinger og tager til vedtægt arveafgift 360 kr. 03 øre. Husstanden er således i 1921:
Marius Peter Madsen gårdejer
Petrine Madsen hans kone
Mads Aksel Madsen søn
Anna Elise Madsen datter
Holger Petersen tjenestekarl
Åge Hansen tjenestekarl
Ella Henriksen pige
Sofie Petersen pige.

Husstanden i 1925:
Maris Peter Madsen gårdmand
Petrine Madsen hans kone
Mads Aksel Madsen søn
Anna Elise Madsen datter
Marie Hansine Madsen datter
Niels Frederik Madsen søn
Peder Larsen karl
Emil Jørgensen karl
Gerda Henriksen husassistent
Marie Clausen husassistent

Husstanden i 1930:

Marius Peter Madsen gårdmand

Petrine Madsen hustru

Mads Aksel Madsen søn

Anna Elise Madsen datter

Marie Hansine Madsen datter

Niels Frederik Madsen søn

Erlig Johansen karl

Poul Simonsen karl

Åge Johansen karl

Marius Peter Madsen dør 12 december 1964 i Fodby

Petrine Madsen dør 29-6 1970 i Fodby.

Gdr. Peder Madsen, Fodby, død.

Næstved Tidende 1964, 17 December .

Efter et par års tiltagende svagelighed er gårdejer Peder Madsen Banegården i Fodby , død, For får dage siden passede han sin 80 års fødselsdag.

Grd. Peder Madsen havde gammel rod i Fodby sogn, til hvis gamle slægter han hørte. På sin gård i bysamfundet følte han sig alle dage bedst hjemme. Peder Madsen var født på Baunegård og boede har alle sine dage. Hans far døde, medens P. Madsen var barn, og i en meget ung alder blev Peder Madsen, bestyrer for sin mor. I 1919, da hun døde, overtog han gården, og foruden Baunegården drev Peder Madsen en årrække tillige Østergård i Skraverup, som han overtog efter sin svigerfar, grd. Niels Pedersen.

Østergård forpagtes senere ud til sønnen Aksel Madsen, der nu har overtaget den som ejer.

Grd. P. Madsen var en flink og velmenende mand, med sit eget præg og med et lune, der kunne spille karsk og uhøjtidelig. Han var landmand af den gamle skole, interesseret og trofast i sit lod og overfor sin by, sit sogn og sin vennekreds. Hans sirlige interesse var i mage år hesteavlen med vægt på de røde Frederiksborgere. Han var med i det gamle lag, der stod sammen om Fodby hesteavlsforening, således som denne igennem mange år var den førende på Sjælland.

Mange gode avlsdyr kom fra hans gård og hævdede sig vel på skuerne, og selv var han, skiftende med sin genbo på Dyremosegård, fodervært for Fodby-hingsten.

I det offentlige liv tog han ikke del, men han havde sin mening om tingende og gav gerne udtryk for, hvad han mente, når diskussionerne gik i den snævre kreds. Overfor Næstved landboforening viste han i de mange år sin trofasthed, som udstiller på dyrskuerne og som del tager i foreningens liv.

Afdøde efterlader sig foruden sin hustru, med hvem han havde holdt guldbryllup, fem børn: den ældste datter er i Amerika, den yngste, der er sygeplejeuddannet, er nu hjemme og har været en god støtte for sine gamle forældre, sønnerne grd. Axel Madsen. Skraverup, Frederik Madsen, der har forpagtet Baunegård og den yngste Carl madsen der er mekaniker på GHR: i Næstved.

Baunegård brændt!

Næstved Tidende den 3 december .

Den 3 december 1935 ved 3 tiden om morgenen vågnede karlen Svend Klausen, der havde sit værelse i laden og materialelængen, ved en buldren fra lofterne og ved køernes brølen.

Han kikkede ud, og så at hele portlængen stod i flammer. I en fart løb han over til stuehuset og fik vækket Grd. P. Madsen med familie. Sammen med tjenestedrengen, løb han over for at redde kreaturerne og de værdifulde heste.

Det blev et godt stykke arbejde de unge mennesker gjorde, støttet af Peder Madsen og sønnen Aksel Madsen. Alle heste og kreaturer kom ud, men desværre løb nogle af de forvildede dyr igen ind i de brændende bygninger. Vognmand Jensen fra Zonerednings korpset forkortede dog dyrenes liv, ved at skyde dem ned.

Man frygtede at gårdhunden var omkommet i det Svend Klausen så den inde i stalden da ilden dryssede ned fra loftet, da han første gang var der inde.

Fra portlængen bredte ilden sig hastig til staldlængen og svinehuset der var bygget i forlængelse af stalden. Desuden brændte to redskabshuse og ladelængen der lå uden for gården. Det brændte alle, derimod bar vinden fra stuehuset der var dækket af tegl, så det slap for branden, uden at en eneste rude sprunget. Ligeledes bar vinden fra den store Hjælm der lå et stykke fra gården og som var fyldt med sæd.

Derimod føg gnisterne i den stærke blæst helt over til Dyremosegård, hvor brændende halmstrå faldt ned over gårdspladsen. Heldigvis var tagene så fugtige så gnisterne ikke kunne tænde i stråtaget og da man havde fået brandvagter posteret ved gården drev faren hurtigt over.

På et tidspunkt da branden, slog igennem sneede det stærkt, men alligevel var branden synlig i miles omkreds, Brandinspektør Beldring fortalte at branden lyste op helt ind i Næstved. De var sædmasserne på lofterne, der gav ilden næring, så det blev et stort bål.

Gårdens redskaber brænde, samt alle maskiner, cykler m.v. heldigvis var størstedelen af den store høst i Hjælmen og blev således bjerget.

Statspolitiet holdt om formiddagen brandforhør på stedet, men til middag forelå der stadig ikke noget om hvordan ilden var opstået. Det menes foreløbig at ilden stammede fra en kortslutning. Peder Madsens søn Aksel var kommet hjem ved knap 10 tiden aftnen før, men havde på intet tidspunkt bemærket noget.

Gården var en solid og velholdt gård, der var forsikret for ca. 40.000 kr. og for løsøre for 52.000 kr. Det var Næstved brandvæsen og Falk redningskorps der var på brandstedet. En motorsprøjte var blevet placeret ved en vanding på Dyremosegård, og det var et hårdt job for brandmændene, at arbejde i den opblødte mark. De måtte således have en kranvogn til hjælp.

Da man ved middagstid begyndte at rydde op i staldene fandt man under de nedstyrtede lofter og mure de forkullede rester af 15 kreaturer der var således omkomet 23 kreaturer og 10 svin. Kvægbesætningen talte på banegård på dette tidspunkt ca. 50, det var således halvdelen der var døde i flammerne.

Næstved Tidende den 4 december 1935.

Da der ved undersøgelsen som statspolitiet og den særlige elektricitet sagkyndige Ingeniør Nielsen fra Vordingborg har fortaget i anledning af branden på Baunegård, hos grd. P. Madsen Fodby, har det kunne fastslås at det ikke skyldtes en kortslutning eller i det hele taget det elektriske. Sagn er derfor overgået til Kriminalassistent Reinholdt fra København, der er kommet hertil for at forestår undersøgelserne.

Hvad resultatet er blevet til har jeg endnu ikke fundet ud af.

Således slutte beretningen om Baunegård Fodby.

Ole madsen john larsen akavalier online næstved tidende kirkebøger folketællinger brandforsikringer skifter